Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville på fototur i denne uge - og på grund af vejret (varmen) blev det i dag. De lover (gisp) højere grader de næste par dage...
Nå men, det SKULLE altså være. Jeg kørte til Bisserup strand, som jeg kender fra mine ungdomsdage i Menstrup, og nede i havnen fik jeg dejlig frokost med lækker fiskefilet.
Derefter Holsteinborg gods og den fredfyldte have og et kig på Borreby, før jeg "vendte" i Skælskør og kørte tilbage.
En lang og dejlig dag - men i morgen holder jeg mig godt nok i skyggen... :-)

