Heldigvis er varmen endnu ikke nået hertil, hvor jeg er - jeg hører til dem, der foretrækker temperaturer omkring de tyve grader og ikke mere ellers-mange-tak.
Men det er alligevel blevet en tilpas temperatur for små flyvende ting... biller, myrer, fluer m.m. Jeg kan se, at de sidder på autocamperen, der åbenbart - med den store hvide flade - er god som landingsplads. Heldigvis er der net for alle vinduer, så alt krible-krable bliver udenfor...
Men når vi sidder og drikker kaffe i skyggen, så kommer de flyvende. Lille hund er godt irriteret over de formastelige, der kravler på ham og snapper arrigt ud efter dem. Vi andre redder druknede insekter op af kaffen og ud af kagerne, mens vi prøver at beherske os.
Sådan er sommerlivet jo. Og om lidt trækker vi indenfor; ind bag åbne vinduer... med net for! :-)
