Først følger vi den gamle allé med de store træer, der næsten lukker helt til foroven, og kigger over mod godskontorets og golfklubbens smukke huse, der gemmer sig bag buskene.
På begge sider af alleen ligger golfbaner. Halsted golfklubs baner strækker langt, så man får virkelig brugt sine ben, når man spiller golf her, og mange steder har man den mest fantastiske udsigt til omgivelserne og til de rovfugle, der ofte kredser rundt.
På et tidspunkt passerer vi landevejen og går over i skoven. Her går kvæget rundt og hygger sig, sådan som det altid burde høre sig til, og de passer sig selv og er ret ligeglade med forbipasserende. Endda i så udpræget grad, at den store, flotte tyr, som jeg ellers gerne ville have fotograferet, demonstrativt vendte rumpen til mig!
Stien gennem skoven går helt ned til den lille by, der hedder Vesterborg, men jeg har endnu ikke taget hele turen. Som regel vender jeg om ved det lille hus, der ligger i lysningen et stykke efter "køernes mark".
Huset er et barkhus fra slutningen af 1800-tallet, og her tørrede man engang egetræsbark. Barken blev brugt til garvning af huder til læder, og da man ophørte med det i 1960'erne, brugte man i stedet huset ved jagter.
Indtil videre er det mit vendepunkt, og turen går tilbage forbi køerne og ud til landevejen, hvor Halstedhus efterskole kan ses til højre. Somme tider går jeg den vej rundt og ned til byen, men i dag går jeg tilbage gennem den gamle allé. Og for enden ligger godset som en hvid perle i alt det grønne.
