Jeg har flere naboer og lokale, der kommer i mit lille "antikvariat" med engelske bøger og finder en bog at læse, og så kommer vi naturligt nok ofte i snak om gode bøger.
Én af dem fortalte mig om "Pestlægen" af Søren Marquardt Frederiksen, og den lød vældig spændende - også fordi den foregår i mit nye "lokalområde", nærmere betegnet den nærliggende by Nakskov og Halsted, hvor jeg bor.
Jeg har altid elsket historiske romaner af enhver slags, og denne bog foregår i det 17. århundrede, hvor pesten tit kom til egnen og tog en stor procentdel af befolkningen med sig på sin uhyggelige færd. Uha, det var grumme tider.
Jeg har selv her efter julemåneden fået fred til at genoptage mine egne skriverier, og næste rejsebog er i fuld gang. Men ind i mellem tager jeg mig altså tid til at læse - for jeg husker Stephen Kings ord: "For at blive en god forfatter skal man læse meget og skrive meget".
Sådan er det...
