Livet er som det plejer... næsten...

Hos os er der ikke meget, der har forandret sig - og dog...

Vi har jo arbejdet hjemmefra i årevis, så ingen ændringer dér. Vi har lige så travlt, som vi hele tiden har haft - jeg sender dog nok lidt flere pakker end normalt lige nu...

Forandringerne ligger mere i de små ting. Når jeg afleverer pakker, kører jeg ikke længere ind til byen, men vælger at sende fra pakkeboksen, hvor jeg kan stå - med handsker på - og sende afsted i fred og fri luft. Eller jeg vælger den lille lokale Dagli'Brugs, når jeg ved, at der er mere eller mindre tomt.

Det samme er tilfældet, når jeg køber ind. I forvejen får vi det meste leveret - det gør vi altid, fordi vi har travle arbejdsdage. Men de få ting, der mangler, bliver købt i selvsamme Dagli'Brugs, når jeg alligevel afleverer pakkerne. Så lurer jeg ud af øjenkrogen, om der er kø ved kassen - og venter lidt, hvis der er.

I går gik jeg en lang tur med hunden langs havet, og vi mødte kun ganske få. En familie fandt sten i vandkanten og vinkede, da jeg gik forbi. En pige gik oppe på stien, da jeg selv stod nede ved vandet, og vi smilede til hinanden på afstand.

Så her er det indtil videre kun de små ting, der har forandret sig... og måske er det netop de små ting, der kan gøre forskellen. Små ting som at passe på hinanden og tage hensyn ved at holde afstand.