Når det er hedebølge, går vi nærmest i stå. Ikke så meget min rare mand, der bare bliver deltids-arbejdsbi - men Gussihund og jeg falder om i skyggen. Og det er i grunden ikke så galt.
For det første får jeg læst en masse bøger, og det er en stor glæde. Og for det andet får jeg en masse ideer og input til mine egne ting. Jeg bliver altid så idérig, når jeg laver ingenting...
Sidst, men ikke mindst: Vores aftentur bliver henlagt til skumringstid, og det giver et væld af gode oplevelser. Aldrig har vi set så mange pindsvin; ugler har strøget hen over hovedet på mig i lav højde, og flagermus flakser rundt omkring os på skovstien.
Men til sidst kan jeg dårligt se, hvor jeg går, og Gussi - der ikke har det bedste syn længere - kan blive helt forskrækket over en gren, der ser "mystisk" ud. Men så udforsker vi og konstaterer... at det bare er en gren!
Vi ser også et lille spøgelse af og til. Pludselig står der en hvid figur og ser på os - det er godsets hund Rosa, der på ude på aftentur. Og så skal der lige snuses og leges lidt... før Rosa drøner videre på egen pote.
4 kommentarer:
Man kan da heller ikke lave meget andet end at slappe af, når det er så varmt, men så er det godt, at det for dig samtidig er idé-kreerende. Det er da ikke så skidt :-)
Skumringstiden er god, for der sker så meget - som du jo også skriver. Flagermus er så hyggelige. Jeg kan ikke helt forstå, at nogle kan være bange for, at de flyver ind i én - der er da om nogen gode til at orientere sig i mørke :-D
Ellen: Jeg synes også, at flagermus er hyggelige. Og nej, de flyver ikke ind i én - jeg elsker at stå og iagttage dem jage i skumringen. Også selv om jeg - næsten - kan mærke vingesuset, når de stryger forbi... ;-)
Varme gør også mig meget mindre aktiv :-) Men hvor er du heldig at se pindsvin; ugler og flagermus på dine aftenvandringer! Vi så vores første pindsvin i haven for ikke længe siden, og vi har grævlinger og en ræv ind imellem :-)
Madame: Ja, det er så sjovt at se alle de pindsvin - der er mange pindbørn ude nu, så man skal passe på, hvor man går i mørket... Åh, grævlinger... DET er mit yndlingsdyr. Dem har jeg slet ikke set her, men jeg har mødt én engang - og det var netop i en skov nær dig.
Send en kommentar