fredag den 5. februar 2021

To udsigter...


Vores to kontorer ligger på første sal, og fra min rare mands vindue er der en fantastisk udsigt. 

Det vil sige... der VAR en fantastisk udsigt, for i går havde sneen og tågen dækket det meste. 

Fra stuen er der dog stadig noget at se - vi har stillet min fine fuglestation (det hedder den!) op, og blot fem minutter efter kom den første gæst på besøg - en yndig sortmejse. Snart myldrede det med fugle af alle slags, så nu fylder jeg op med frø og godbidder dagligt.

Når jeg holder pauser i malearbejdet, står jeg og falder i staver ved vinduet. Ser ud på de travle fugle og den dejlige, snedækkede have og videre over til min genbo, den gamle jættestue. 

Jeg tror, at jeg kommer til at holde rigtig meget af dette sted...



9 kommentarer:

Ellen sagde ...

Har I købt den fuglestation i England? Der købte vi nemlig begge vores, for jeg havde ikke set sådanne i Danmark, men de er måske kommet til landet?
Det er så smart, at man kan samle mange slags mad på et lille område - det giver en god fuglevariation.
Jeg tror også, at I bliver rigtig glade for det sted - det ser dejligt ud :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg fik den i julegave af John, så den er købt herhjemme. Hvis I er i markedet for en, skal jeg spørge ham, hvor han har købt den :-)

Madame sagde ...

Sikke en fred - jeg er sikker på, du bliver meget glad for jeres nye sted. Og at fodre fugle giver også bare så meget glæde :-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, jeg elsker at fodre fugle - men det bliver endnu bedre, når jeg får plantet alle de bærbuske, som jeg har planer om. Jeg deler gerne med de små (eller måske er det snarere omvendt ;-) )

Ellen sagde ...

Tak, men nej tak - vi har hvad vi skal bruge, for vi købte som sagt to i UK, men jeg vidste ikke, at man også kunne få dem herhjemme :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Det skrev du jo også - jeg læste din første kommentar på min Ipad, og det skal jeg lade være mere... ser kun det halve... ;-)

Hanne sagde ...

Jeg vil gerne vide det!☺️

Mia Folkmann sagde ...

Hanne: Jeg har fået at vide, at det er fra dinhavebutik.dk - men jeg kan nu ikke se, at de har den mere. Du kunne jo ringe og spørge?!

Hanne sagde ...

Tak, det prøver jeg!