søndag den 27. juni 2021

Mit uperfekte haveliv


Denne buket har jeg plukket i min uperfekte have, der er fyldt til bristepunkte med gratis, vilde blomster... ;-)

Buketten er arrangeret i et gammelt sennepsglas, men trods al den sparsommelighed ser buketten efter min mening aldeles yndig ud!

Et par af blomsterne er honningurt, der dufter vidunderligt - af honning selvfølgelig. Sødt og godt. Og når sandt skal siges, er de ikke helt gratis, for jeg købte 1 kg frø og spredte dem ud på en del af marken for et par måneder siden. 

Nu myldrer det frem med blå skønheder - tydeligvis er til glæde for bierne, der er vilde med dem. Og jeg er vild med at sidde og kigge og lytte til summeriet.

Smørblomsterne holder ikke længe i en vase, men jeg elsker dem, og jeg har så mange af dem. Og skvalderkål har fine blomsterstande, som sagtens kan pynte sammen med græsset.

Sådan bliver det uperfekte ganske perfekt i min verden :-)

4 kommentarer:

Ellen sagde ...

"Grøftekantsbuketter" er altid skønne, og det rustikke look med sennepsglasset er bare perfekt.
Jeg har gerne begge dele indenfor - jeg kan godt lide at blande. Lige nu blomstrer mine over 80 rosenbuske helt overdådigt, og man kan slet ikke se, at jeg tager lidt til vaserne, men andre gange må jeg ud i naturen og hente buketter - det er helt fint, og jeg vil helst have mange blomster i mange vaser i så mange dage om året som muligt.

Madame sagde ...

Jeg elsker vilde blomster - i mine øjne er din buket noget af det smukkeste :-)

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Har du virkelig 80 rosenbuske? Det var dog imponerende. Jeg kan sagtens forestille mig, at det er så fint at blande.

Jeg vil også gerne - med tiden - have mange roser her. Jeg har købt min første klatrerose og min første David Austinrose. Jeg tog så tit op til hans rosenhave, da vi boede i Hollymount, og det var en skøn oplevelse.

Mon du kender hans have? Ellers skulle I besøge den engang, når vi igen kan få lov til at komme på de kanter ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Det overrasker mig på ingen måde, at du holder af de vilde blomster. Vi er vist meget ens på mange punkter ;-)