Autocamperliv er ikke blot titlen på én af mine bøger - nu er det igen blevet en del af tilværelsen efter en kortere flirt med en sød og hyggelig campingvogn.
Vi måtte erkende, at campingvogne ikke rigtig er os, men det skulle da prøves af. Autocampere har vi haft nogle stykker af, og nu holder den tredje i rækken i indkørslen.
Den er ikke så lang, men føles alligevel stor indvendigt, og sådan én har vi været på udkig efter længe. Der er fint plads til to og en hundeven; der er et forbavsende rummeligt køkken og rigelig med opbevaringsplads og endda et glimrende badeværelse med brus.
Så den er klar, og vi er klar... nu mangler vi bare, at England er klar. Indtil videre bliver vi herhjemme - og det har vi det faktisk ganske fint med... ;-)
