søndag den 19. december 2021

Den engelske julekalender - 19. december 2021


For blot hundrede år siden var Glasgow en udpræget industriby med storproduktion af skibe og jernbaner. Bygningen af de kæmpestore luksuslinere foregik her, hvor både berømtheder som Queen Elizabeth og Queen Mary blev til. 

I dag er Glasgow i høj grad en by med kontraster, for der er både smukke gamle bygninger, som den store katedral, der blev bygget i det 13. og 15. århundrede; klassiske bygninger fra det 18. og 19. århundrede, og supermoderne strømlinede glashuse, der er dukket op i løbet af de senere år.

Der er også mange interessante museer og kunstgallerier i Glasgow. Kelvingrove Art Gallery and Museum er ét af de mest populære, Scotlands ældste museum er universitetets Hunterian, og det nyeste skud på stammen er Riverside Museum i Glasgow Havn, hvor man kan se en masse sjove ting inden for transport og teknologi.

Dagens spørgsmål lyder: En udstilling om Glasgows berømte bysbarn startede på Kelvingrove Museum og er netop nu på tur rundt i USA. Hvem drejer udstillingen sig mon om?

1. Charles Rennie Mackintosh

2. Van Gogh

3. Picasso

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 
Mia 

 Foto: Richard Webb / Christmas Trees, Kelvingrove Museum and Art Gallery

💚💚💚
Julekalendergavevindere:
(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke
18. december: Birgit fra Virum



Ingen kommentarer: