søndag den 15. marts 2026

En sød engelsk by


Jeg har altid haft et personligt billede på min computerskærm. Et billede, som gør mig i godt humør, når jeg åbner min computer.

I mange år var billedet et interiør fra en autocamper, jeg drømte om. Senere var motivet et hyggeligt kreativt rum, som jeg ønskede mig - og i øjeblikket er det et billede fra en by, jeg holder af.

Byen hedder Tenterden, og den ligger i Kent. Ikke så langt fra den berømte have Sissinghurst, som næsten altid besøges, når vi kommer til England via tunnellen.

Og når jeg ser billedet her, så minder det mig om dejlige dage i England. Da billedet blev taget, havde vi lige været inde i en hyggelig lille boghandel og var nu på udkig efter en cafë. Den fandt vi ovre på den anden side af vejen, så kort efter sad vi dér med kaffe og kage til deling. 

På et tidligere tidspunkt havde jeg gæster med til Tenterden, og den dag var vi inde i et særdeles hyggeligt gammelt tea room, hvor gæsterne fik den eftermiddagste, der havde stået på deres ønskeseddel. Sådan en rigtig engelsk én med sandwicher, scones med clotted cream og kager på blomstrede porcelænstallerkener i flere etager... :-)

6 kommentarer:

  1. Ser skønt ud. Men De britiske øer er jo himlen på jorden.❤️
    Er ved at læse din nyeste bog, den er så skøn. Jeg elsker England dybt og inderligt, som dig, skønt med alle de fine infoer du får flettet i bogen.
    Og lækker indpakning, silkepapir og det hele.
    Har alle dine bøger og masser af dine magasiner. Love them.
    Mvh Theresa Hjorth

    SvarSlet
  2. Tusind tak for din søde kommentar, Theresa. Det glæder mig meget, at du holder af min nye bog (og de andre ;-)) - og ja, der er simpelthen så vidunderligt derovre på den anden side af vandet... :-) KH Mia

    SvarSlet
  3. Hvor ser det hyggeligt ud. England kan altså noget helt særligt med små byer, gamle træer og den der rolige stemning.

    Og jeg forstår godt, at sådan et billede kan få lov at bo på en computerskærm. Nogle steder sætter sig bare fast.

    Og så må jeg lige indrømme, at jeg elsker engelske scones med clotted cream og jam. Det er næsten en lille ritual, når man er derovre. Så din fortælling om tea room og eftermiddagste ramte lige plet hos mig. 😊

    SvarSlet
  4. Hvor hyggeligt, at du kigger ind hos mig, Catarina :-) Ja, England er noget helt for sig selv, og jeg er så heldig, at jeg kan rejse derover i lange perioder ad gangen. Og mindst én gang hver gang står den på afternoon tea med det hele... det hører sig li'som til ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg giver dig ret mht. det hyggelige Tenterden, som var byen vi engang overnattede i på vej til mine englændere - og netop fordi vi ville se Sissinghurst på vejen over til dem.

    SvarSlet
  6. Den ligger jo også næsten lige ved siden af, så det er to gode steder at kombinere... :-)

    SvarSlet