Vi har en kæmpelang bøgehæk langs vores vestlige side af grunden, og i skrivende stund står den stadig med brune blade. Det skal siges, at det også må være barskt at være hæk her, hvor vestenvinden skiftes med nordenvinden om at tage fat.
Men i går skete der noget. En bid af hækken - helt umotiveret og midt i - blev grøn og frisk. Men hvorfor lige dén bid? Det kan man (jeg) undre sig over...
Skønt ser det i hvert fald ud, og inden længe kan man vel forvente, at resten følger efter og smider bladene. De skal få lov til at lune hækken om fødderne og blive til god næring - og de blade, der blæser ind i haven, kan dække andre steder.
Ellers er det mest græs, vi dækker med - det gør vi til gengæld flittigt. For det er sådan en god idé at putte planterne under en tyk dyne af klippet græs, der lynhurtigt bliver sprødt som fint hø.
Dels holder det på fugtigheden i jorden, hvad der er ret vigtigt et sted med masser af sol og blæst, og dels giver det mad til regnorme, der kvitterer med den bedste jordbehandling.
Bar jord er en rigtig dårlig idé - naturen ville aldrig selv have fundet på den. Så hver gang vi slår græs, bliver græsset genbrugt. Til glæde for jorden og dem, der er i den.
