Om at være...

Somme tider drømmer jeg om at være et sted i længere tid. I nogle måneder måske. Det kan være i en by, jeg har forelsket mig i, eller det kan også være et eller andet naturskønt sted. Det kan være herhjemme – eller i udlandet.

Det er en helt speciel oplevelse at være stedfast, for i vore dage har vi alle sammen så travlt. Vi glemmer tit at være lige præcis HER. Når vi er på ferie, så piler vi gerne fra sted til sted, fordi vi skal se så meget som muligt på de par uger, vi har. Oplevelsen bliver en ganske anden, hvis vi i stedet går i dybden.

Da vi i sin tid for første gang besøgte ”vores” engelske byer, Great Malvern og Worcester, fandt vi dem ret kedelige. Men nu, hvor vi er der oftere og i længere tid ad gangen, har vi lært dem at kende på en helt anden måde.

Vi opdagede, at man kan gå den skønneste tur langs floden i Worcester, at der bag hovedgaden ligger en gade med smukke, gamle bindingsværkshuse, at der bag det ene ligger den mest charmerende have, og at der bor tårnfalke i det gamle klokketårn.

I Great Malvern oplevede vi søndagsstemningen, når der er koncert i parken, eller når der spilles bowling på græsplænen. Vi fandt den sødeste lille boghandel , der ellers havde gemt sig godt i den ”forkerte” ende af hovedgaden. Vi opdagede, at den tilsyneladende så kedelige butik i den anden ende af hovedgaden i virkeligheden ligner ”Skjerns Magasin” fra Matador med en gammeldags service, som ville have passet perfekt til serien. Og at Charles Darwins datter ligger begravet på kirkegården, fordi hun ikke overlevede sin sygdom trods de behandlinger, hun fik her.

Det er en stor fornøjelse at være. Bare være lige her, lige nu. Det er én af de ting, jeg så gerne vil dyrke mere – når jeg får bedre tid… ;-)

Fundet igen...

Så har jeg prøvet at blive fundet på Facebook… :-)

Jeg har en FB-side, men det er ikke én, jeg bruger særligt aktivt. Så min forbavselse (og glæde) var stor, da en besked dukkede op fra en meget god veninde, jeg havde som 20-årig - dengang jeg boede i Bruxelles. Jeg tog hjem efter to år i det belgiske, men hun blev boende sammen med sin danske mand, der også var ansat dernede.

Og i dag mødtes vi til te og snak – og det var ligesom gamle dage. For selv om der er gået ret mange år, så er vi jo stadig de samme indeni.

Det var superhyggeligt – og næppe sidste gang vi ses… ;-)

HIMMELSK

Det er onsdag og igen tid til Petunias himmel-leg.

En flot, gammel kirke i en hyggelig engelsk landsby. Det må da være himmelsk på flere måder... ;-)

Du kan se andre himmelske bidrag her...

En lille spire...

Jeg tror fuldt og fast på, at ens personlige retning i livet grundlægges i barndommen. Som barn falder alting helt naturligt, og man ved præcis, hvad man holder af at beskæftige sig med. Der er ingen hæmninger og ingen restriktioner. Derfor mener jeg også, at det er så vigtigt, at børn får lov til at lave det, de har lyst til, for små spirer skal gro i den retning, deres lys nu kommer fra.

Jeg var så heldig at få lov til at gro lige præcis sådan, da jeg var barn. Jeg gik ikke i børnehave, for min mor var hjemmegående, mens jeg var lille, og jeg havde masser af børn at lege med i det boligområde, vi boede i. Og når jeg tænker tilbage, handlede mine lege og mine ønsker præcis om det, som jeg elsker at beskæftige mig med i dag.

Jeg havde – og har stadig – en masse forskellige interesser, som blev dyrket med mellemrum - som regel afvekslende efter årstiderne. Jeg nød at læse og blev i en tidlig alder fast gæst på skolebiblioteket. Jeg besøgte museer og Zoologisk Have, byggede huler, legede købmand og skrev – først og fremmest dét.

Da vi engang fik til opgave at skrive en stil om dét, vi gerne ville være som voksne, havde jeg det lidt svært. Der var jo så meget at vælge imellem. Jeg ville være noget med medicin, noget med dyr, noget med butik, noget med natur, noget med en hel masse forskelligt. Men min klasselærer smilede bare sødt og sagde, at alt det var meget godt, men jeg skulle selvfølgelig være forfatter.

Som voksen skulle jeg lige en hel masse rundture i alle mulige retninger, inden jeg faldt til ro og fandt den rigtige plads. For selvfølgelig skulle jeg skrive. Men ind i mellem og ved siden af beskæftiger jeg mig i dag også med alt muligt andet: Noget med medicin, noget med dyr, noget med butik, noget med natur, noget med en hel masse forskelligt andet.

Det er dejligt at have været en spire, der har fået lov til at gro i den rigtige retning… :-)

Nyt SKØNNE DAGE magasin...

Den første arbejdsdag i januar betyder i år, at et nyt SKØNNE DAGE er udkommet, så det meste af dagen er brugt på pakning og sending.

Det betyder også - hvert år - at der skal gøres status i butikken. Bvadr!

Hver en lille ting skal tælles. Og da jeg har mit varelager fordelt over HELE huset, er det noget af en opgave, som jeg også skal bruge dagen i morgen på.

Motion er unødvendig, når man sådan skal pile op og ned og ud og ind... ;-)

Den første dag...

Den første dag i det nye år blev tilbragt med lidt af hvert. Julepynten blev endeligt pakket ned, for NU gik den ikke længere. Juletræet med de meget løse nåle blev forsigtigt lempet udenfor, og efter en tur i parken, hvor jeg mest af alt følte mig som Bambi på glatis, stod eftermiddagen på puslespil og Paulo Coelhos "Alkymisten" som lydbog. Jeg har hørt den før, men den kan sagtens høres igen - og denne gang fik min rare mand lov til at lytte med.

Puslespillet er noget af en udfordring, for der er intet billede at se efter, og når puslespillet engang er lagt, skal der løses en Agatha Christie gåde ud fra motivet.

Slet ikke nogen dårlig måde at tilbringe en nytårsdag på... :-)

GODT NYTÅR!!!!

Vinderen af juleferiekonkurrencen er nu trukket - og "godteposen" fra ANGLOFILIA går til...

Hyacinth

Til lykke, til lykke til vinderen. Og rigtigt godt nytår til jer alle sammen!

I morgen kommer svarene på alle opgaverne.

Husk, at der kommer en ny konkurrence til påske... Hold øje med Sherlock Rylle her!

Sidste udkald...

Så er det ved at være sidste udkald til juleferiekonkurrencen.

TAK til alle jer, der har været med - som I kan se på antallet af rigtige lodder her, har der været en del.

Der er dog stadig plads til flere, for vi trækker først vinderen, når klokken har slået for det nye år.

Imens vil jeg hygge mig med god mad (blandt andet verdens bedste gulerodssalat, som Madame bragte opskriften på for nogen tid siden) og med årets sidste omgang brætspil.

Vi "ses", når klokken slår!  ;-)