Kedelig dag med udsigt til forbedring...

I dag er det ganske almindelig hverdag igen. Og endda en ret kedelig én af slagsen. Ikke bare på grund af det grå vejr, men fordi jeg har knækket en tand og skal til tandlægen - og når det er overstået, skal jeg lave regnskaber og andre praktiske ting.

Men heldigvis er der udsigt til forbedring. Den strikkede musepige her står nemlig i en hyggelig café i engelske Broadway, og om få dage skal jeg besøge hende igen. Forhåbentlig en tand bedre...!

Traditioner og nytårskoncert

Lige siden jeg var lille pige, har jeg set nytårskoncerten fra Wien på nytårsdag. Da jeg var mindre, dansede jeg yndefuldt med på de danse, der vises mellem musikken, men det afholder jeg mig - af flere årsager - fra nu.

Men jeg nyder stadig musikken i fulde drag og nøjes med at strække foden på balletvis under bordet, mens jeg laver en lille usynlig plié (ikke nemt i siddende stilling!).

I år blev koncerten ses på den mindste skærm nogensinde, men det bliver tonerne heldigvis ikke mindre af - og så drømmer jeg stadig om at komme til Wien og se koncerten i virkeligheden. Desværre hørte jeg, at man skulle være ret så heldig for at få lov til at være med i lodtrækningen om billetter...

Godt nytår i miniaturestørrelse

Mit lille nytårsprojekt til dukkehussiden er nu klar, og med det vil jeg ønske jer alle et rigtigt dejligt nytår. 

Tusind tak til alle jer, der har fulgt min side så længe – faktisk har jeg netop i dag udgivet mit indlæg nummer 900 - og jeg har ikke i sinde at stoppe, før jeg når de 9000. Eller måske snarere 90000…

Man kan jo lige så godt sigte højt… :-)

 

HAPPY NEW YEAR!

Skøjter uden is

I fortsættelse at mit indlæg i går vil jeg her præsentere isskøjterne, hvor man slet ikke har brug for is. Jeg så dem forleden i en TV-udsendelse, og det er da sjovt, at det kan lade sig gøre...

Kommer tilbage og siger godt nytår senere... ;-)

En skøjteprinsesse

Jeg elskede at løbe på isskøjter som barn, og jeg kan stadig mærke suset i maven, når jeg står og ser på en skøjtebane.

Alle TV-udsendelser med kunstskøjteløb blev fulgt, og jeg strøg over i Lindevangsparken, så ofte det kunne lade sig gøre, for her "vandede" man den cementerede boldbane om vinteren, så det blev en skøjtebane. Andre gange tog jeg toget til Islev skøjtehal, hvor jeg kunne løbe i timevis - kun afbrudt af en portion friskbagte æbleskiver.

Da jeg var tyve og boede i Bruxelles, blev jeg inviteret med på skøjtebanen dér, og jeg var selvsikker og overbevist om, at man da aldrig glemte at løbe på skøjter. Jeg så stadig mig selv som en skøjteprinsesse, men den drøm brast hurtigt. Jeg sad på halen på isen det meste af tiden...

I en mere moden alder tog jeg mig pludselig sammen og kastede mig ud i skøjteløberkunsten igen. Jeg meldte mig til nogle undervisningstimer, polstrede mig med adskillige lag tøj og tilbragte mine lørdage på isen. Åh, det var en herlig tid. Selv om jeg var rusten, så var teknikken ikke helt glemt, og højdepunktet kom, da jeg flere gange løb banen rundt i frisk tempo til tonerne af "Søren Banjomus".

Man bliver heldigvis aldrig for gammel til at føle barnlig glæde... :-)

Tid til at pusle...

Der bliver puslet meget i disse dage. For det første har jeg som altid juleferiens udvalgte puslespil i gang, og jeg har fundet ét, der rigtig fik mig til at længes efter England og de engelske Tea Rooms. Så det er egentlig meget heldigt, at jeg snart skal derover igen...

Og så er jeg i fuld gang med et lille nytårsprojekt til min dukkehusside - det er også noget være "pusselværk", og jeg skal vise jer resultatet om nogle dage...

Tiden går...

Nu har jeg kæmpet - indædt - mod min rare mand i den svenske quiz "Vem Vet Mest" i samfulde tohundredeogtredive af årets dage.

Lige nu står den 2065 mod 2063.... så der er ikke meget, der skiller os.

Kampen om førerpladsen tilspidses her de sidste dage, for den 31. december er sidste chance, og jeg SKAL bare vinde.

Ellers kommer jeg til at høre på min "rare" mands hoveren hele næste år.

Visse ting er bare ikke til at bære...!

PS. Hvis I undrer jer over billedet, så er det et meget specielt ur, der hænger i et engelsk butikscenter. Der sker mange sjove ting, hver gang klokken slår hel... ;-)

Himmelsk

Selv en mørk og dyster himmel kan være flot og spændende - især når den ses på baggrund af smukke, gamle engelske huse.

Da vi besøgte Broadway i november, begyndte dagen med blå himmel og hvide lammeskyer, men den endte med sort himmel og øsende regn.

Du kan se flere himmelske bidrag hos Petunia lige her...