Viser opslag med etiketten DUKKEHUS. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DUKKEHUS. Vis alle opslag

mandag den 31. december 2012

Godt nytår i miniaturestørrelse


Mit lille nytårsprojekt til dukkehussiden er nu klar, og med det vil jeg ønske jer alle et rigtigt dejligt nytår. 

Tusind tak til alle jer, der har fulgt min side så længe – faktisk har jeg netop i dag udgivet mit indlæg nummer 900 - og jeg har ikke i sinde at stoppe, før jeg når de 9000. Eller måske snarere 90000…

Man kan jo lige så godt sigte højt… :-)
 
HAPPY NEW YEAR!

søndag den 21. oktober 2012

Små nørklerier


Næsten hver aften sidder vi og hygger os med hver vores projekter.

Pladsen er ikke så stor længere (hurra for det!), så vi deles om skrivebordet - min rare mand ved sin computer, hvor han er i gang med at oprette en ny hjemmeside (han kalder det "en inspirerende rodekasse for alle gør-det-selv grafikere"), mens jeg selv nørkler med de bittesmå ting til dukkehussiden.

Og mens jeg sidder dér med lim på fingrene og maling på blusen, modtager jeg positive - eller negative - grynt fra min rare mand, der egentlig er helt opslugt af sit eget. Stearinlysene er tændt på reolen, og den dejligste klassiske musik spiller fra engelsk radio.

Jamen, er det ikke bare uhyggeligt hyg'ligt?!  ;-)

søndag den 14. oktober 2012

Åhhh, det er søndag...

Søndagen er startet, sådan som søndage skal starte i min verden... med friskpresset juice, te og brød hjembragt fra bageren. Og det allerbedste ved det hele er en viden om, at mit showroom nu er færdigindrettet og på plads. Jeg kan slappe af med god samvittighed...

I dag er dagen helliget miniaturefremstilling til min dukkehusside og måske en dejlig gåtur, hvis vejret ellers vil. Jeg vil gerne... :-)

fredag den 5. oktober 2012

Lidt mere dukkehus


Min nye dukkehus-side er så småt ved at blive en realitet. De første poster er postet, og da jeg har masser af ideer på lager, skal siden nok blive sjov med tiden.

Da jeg var på Bornholm, genoptog jeg de broderier, som jeg ikke har haft gang i de sidste ti år. Små miniature-nørklerier, som bliver til gulvtæpper, vægtæpper eller puder. Eller måske bare et lille broderet billede som dette her.

Men det bliver selvfølgelig ikke broderier det hele - siden kommer til at handle om alt muligt i dukkehus- og miniatureafdelingen. Der skal være lidt for enhver smag... :-)