søndag den 21. oktober 2012

Små nørklerier


Næsten hver aften sidder vi og hygger os med hver vores projekter.

Pladsen er ikke så stor længere (hurra for det!), så vi deles om skrivebordet - min rare mand ved sin computer, hvor han er i gang med at oprette en ny hjemmeside (han kalder det "en inspirerende rodekasse for alle gør-det-selv grafikere"), mens jeg selv nørkler med de bittesmå ting til dukkehussiden.

Og mens jeg sidder dér med lim på fingrene og maling på blusen, modtager jeg positive - eller negative - grynt fra min rare mand, der egentlig er helt opslugt af sit eget. Stearinlysene er tændt på reolen, og den dejligste klassiske musik spiller fra engelsk radio.

Jamen, er det ikke bare uhyggeligt hyg'ligt?!  ;-)