torsdag den 5. januar 2012
Glade amatører
Da jeg i går nævnte min mands komiske talent, fik det mig til at tænke på, at det engang fik lov til at komme til udtryk på en scene.
Jeg var ansat i Byretten dengang, og afdelingens vagtmester (eller retsbetjent, som det vist også hed), var meget interesseret i amatørteater og prøvede at lokke mig med. Forestillingen var Svend, Knud og Valdemar, men jeg havde - og har - aldrig haft lyst til at stå på de skrå brædder.
Til gengæld blev min rare mand fristet, da han hørte om forestillingen - og det endte med en rolle som Ditlevsen. Jeg var ude og se de glade amatørskuespillere optræde, og det var særdeles underholdende...
Jeg vil dog sige, at de gode mennesker aldrig helt kom op på det plan, hvor Jytte Abildstrøm, Jesper Klein og Gotha Andersen med flere nåede, da de indspillede TV-versionen i 1970. Man kan i øvrigt stadig se den på DRs Bonanza. Den kan anbefales!
onsdag den 4. januar 2012
Postbud går til filmen
Ja, jeg synes jo, at det er en vigtig nyhed - for her hos os bruges det engelske Postman Pat tema hver dag, når der skal pakkes pakker. Når alt er fundet frem og gjort klar, nynner jeg den lille melodi - der er så vældig hyggelig - og så ved min rare mand straks, hvad klokken er slået...
DERFOR er det nu min store fornøjelse at erfare, at Postman Pat går til filmen. Altså ikke min rare mand, der godt nok har visse komiske talenter, men den rigtige Pat. Eller Per på dansk.
Det bliver i 2013. Vi glæder os... ;-)
tirsdag den 3. januar 2012
Lænestolsrejse
I England har de sådan et godt udtryk, der hedder Armchair Travelling. Det er noget med at læse rejsebøger og se rejseudsendelser hjemme fra lænestolen, og det kan være en udmærket aktivitet...
For et par år siden havde vi stor fornøjelse af at følge Michael Palin på hans rejser rundt i verden, og nu har vi nydt de græske øer sammen med Joanna Lumley. Hun er sådan en dejlig og dygtig dame, synes jeg - og det har været en fornøjelse at være på tur sammen med hende.
Serien er færdig, men der ligger heldigvis to mere og venter. Den ene tager os med højt mod nord, og den anden går i den stik modsatte retning, nemlig til Nilen i Ægypten. Hvad skal man nu vælge først...? ;-)
mandag den 2. januar 2012
Nyt SKØNNE DAGE - frisk fra tryk
Det nye SKØNNE DAGE er netop kommet fra trykkeriet, så dagen står på pakning, "posthusning" og udbringning.
Der er vel ingen, der tager skade af lidt fysisk arbejde... ;-)
søndag den 1. januar 2012
Stille start
Efter gårsdagens og nattens megen fyrværkeri og larm er det en velsignelse med nytårsmorgen og nytårsdag. Alt er tyst udenfor, og jeg nyder det! Det tror jeg også fuglene gør, for de har travlt. De har ikke tid til nytårspjat og andre uvæsentligheder; der skal mad på bordet!
Det skal der også her. I hvert fald kaffe og lidt tilbehør, så der kan rettes an til nytårskoncert. Min egen private tradition, som jeg sikkert deler med mange af jer derude. For hvad er et nytår uden en nytårskoncert fra Wien?
HAPPY NEW YEAR!
Det skal der også her. I hvert fald kaffe og lidt tilbehør, så der kan rettes an til nytårskoncert. Min egen private tradition, som jeg sikkert deler med mange af jer derude. For hvad er et nytår uden en nytårskoncert fra Wien?
HAPPY NEW YEAR!
lørdag den 31. december 2011
Godt nytår!
Jeg går sjældent i køkkenet efterhånden, og det er nok en fejl. I hvert fald har jeg hygget mig gevaldigt i dag, hvor det var mig, der stod for aftenens menu: Rejecocktail, nøddesteg - efter idé fra Madame - med flødekartofler og citronfromage til dessert.
Imens jeg skar kartofler og piskede flødeskum hørte jeg engelsk radio, nynnede med på de dejlige melodier og prøvesmagte. Prøvesmagning er meget vigtig! ;-)
Resultatet ser lovende ud - i hvert fald er håbet lysegrønt. Jeg kan jo ikke blive ved med at leve højt på den flamberede peberbøf, som jeg lavede til min mor for over 30 år siden, og som jeg stadig får ros for... Hmmm...
Men inden jeg begynder at dække et pænt nytårsbord med levende lys og pynt, vil jeg lige ønske alle jer i blogland ET RIGTIGT GODT NYTÅR!!!
Imens jeg skar kartofler og piskede flødeskum hørte jeg engelsk radio, nynnede med på de dejlige melodier og prøvesmagte. Prøvesmagning er meget vigtig! ;-)
Resultatet ser lovende ud - i hvert fald er håbet lysegrønt. Jeg kan jo ikke blive ved med at leve højt på den flamberede peberbøf, som jeg lavede til min mor for over 30 år siden, og som jeg stadig får ros for... Hmmm...
Men inden jeg begynder at dække et pænt nytårsbord med levende lys og pynt, vil jeg lige ønske alle jer i blogland ET RIGTIGT GODT NYTÅR!!!
fredag den 30. december 2011
En hyggelig boghandel
Er der noget bedre end små, hyggelige bogbutikker? Jeg elsker at gå og kigge, finde nye bøger - eller gamle kendinge. Jeg elsker de personlige kommentarer, som indehaveren somme tider sætter op på små skilte. Og hvis man kan få en kop kaffe, så er det helt perfekt!
Jeg fandt en ny af slagsen i går og lod mig friste til det med kaffen. Gentoftegades boghandel, der har ligget på stedet i årevis, men nu har fået nye ejere, nyt navn (Under Bogen) og ny indretning. Der var masser af bøger, masser af kunder og en hyggelig stemning. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil dukke op her med jævne mellemrum... :-)
Om jeg fandt en bog? Ja da; det var ikke så svært. Og det var en rigtig sød bog - beregnet til børn. Men jeg kan lide alle typer bøger - og skal fortælle om den senere...
Wiinblad
Da jeg var på julemarked på Hegnslund, hang der et smukt vægtæppe med Wiinblad-motiv. Jeg kunne kun komme til at fotografere et lille udsnit af det, men pyt - for hvem kender ikke Wiinblad?
Som yngre arbejdede jeg inde i København, og dengang lå der et Wiinblad-hus i Ny Østergade. Jeg elskede at gå derind en smut, for der var så smukt og dejligt fredeligt - og det allerbedste var et stort springvand, der stod og pjaskede i gårdhaven. Der stod også et stort, rundt kakkelbord med eventyrlige tegninger, og sådan ét har jeg faktisk ønsket mig lige siden...
Abonner på:
Opslag (Atom)







