Foto er venligst udlånt af Marianne Mogensen
Jeg har en forkærlighed for gamle, danske sange. Jeg er vokset op med dem – dels fordi vi havde morgensang i skolen hver dag (har man mon stadig det?) og dels, fordi jeg så tit sang sange og salmer sammen med min mor.
Sangene frembringer nogle af de mange dejlige minder fra barndommen. Hvor jeg sad på en taburet i køkkenet med sangbogen foran mig, mens min mor lavede mad eller bagte – og begge to skrålende i højen sky. Min mor behøvede ingen sangbog, for hun kunne de fleste af sangene udenad.
Nu kan jeg selv mange af sangene udenad, men jeg synger dem ikke så tit længere. Det sker for det meste i bilen under en lang køretur, hvor jeg lige pludselig bryder ud i sang og tager dem alle efter tur. Det er forbavsende, at man kan huske så mange tekster så længe efter.
En sidegevinst ved de gamle sange er al den historie, de rummer. Sådan har Danmark virkelig været engang, og jeg er nostalgisk og vil gerne have det tilbage. I hvert fald noget af det…
Han kommer med sommer, han kommer med sol
til kløver og nikkende hvener.
Mens pigen hun sømmer sin blommede kjol'
i læ af de røde syrener,
han sænker sig ned på det mossede tag
og knebrer fra reden den udslagne dag
en højsommervise om Danmark.
Og børnene stirrer fra tærsklen didop
hvor løget på mønningen nikker,
og oldingen ranker sin krogede krop
i stuen, hvor slagværket dikker
og minderne dugger, og læberne be'r
og børnene pludrer og peger og ler:
Se storken er kommen til Danmark.
Velsignede fugl uden høgenes klø'r
med ørnenes mægtige vinge.
du dukker dig helst mellem græssende køer
kun hygge og fred vil du bringe.
du følger i furen vor bonde så nær
og nikker som han, mens af rugen det drær
med løfte om høst over Danmark.
Hvor engblommen lyser langs åløbets bred,
du skridter så langt gennem engen.
Med halsen i bugt og med øjet på sned
du titter på pigen og drengen.
Du søger din føde til leernes klang,
og høduften følger din higende gang
langs alle de åer i Danmark.
Så lad os da værne den solkære fugl,
der pynter vor vang og vort vænge,
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul
til vejrs på den mossede længe.
Hans yngel skal trives i regn og i sol,
hans rede beskyttes om hjemmets symbol,
mens sagnene lever om Danmark!
Jeppe Aakjær / Thorvald Aagaard
8 kommentarer:
Næh, en til, der synger!
Jeg havde også morgensang i skolen, og jeg synger hver dag - kan slet ikke lade være.
Sang er blevet en hobby for mig, så jeg har udvidet repertoiret, men morgensang var en rigtig god ting, netop, som du siger, fordi der også ligger en masse kulturhistorie i de gamle sange.
Rasmine: Jeg holder skam meget af at synge. Jeg er ikke helt sikker på, at mine omgivelser holder af det - men dem om det... ;-)
Ååååh, åååh, den elsker jeg.
Men jeg vi vente lidt med den...
en midsommer....vise....er det ikke i juni vi er?
Men jeg er ellevild over at læse om den, har selv en lang tradition med sang og salmer...jeg vil begynde at synge igen....tror jeg. TAK
Lavendel: Ja, jeg ved godt, at jeg er lidt tidligt ude... Der er rigtig mange sange, som jeg holder meget af - men denne her er en af de bedste, synes jeg... ;-)
Jeg kendte slet ikke den dejlige sang - ja, hvor har du ret, de gamle sange rummer en guldgruppe af kulturhistorie :-) Jeg er vokset op med sang og musik og elsker det ...
Ha' en dejlig tirsdag, Mia!
Madame: Jeg skal synge den for dig en dag. Nå nej, ved nærmere eftertanke skal jeg nok IKKE synge den for dig... ;-)
Rigtig dejlig tirsdag til dig også!
Jeg tror ikke at de har morgensang i skolerne mere, det er helt uforståeligt al den stund at fjernsynet bugner af sangprogrammer og folk synger med så det gjalder.
Det er rigtigt at mange af de gamle sangtekster rummer en eller anden form for historie.
Knus herfra. Michael
Michael: Det er synd, hvis de er holdt op med det. Om ikke andet så netop fordi børn og unge kunne lære lidt historie på den måde... :-)
Send en kommentar