Ja, jeg ved det godt – jeg har også noget med ugler og bier og grævlinger og alt muligt andet. Men træer er så vidunderlige, store og trygge og dejlige.
En af de ting, som jeg elsker særdeles højt ved huset her, er alle de gamle træer. Langs den mindste mark vokser adskillige kæmper, der må have oplevet lidt af hvert. Og lige udenfor vokser TRÆET. Min absolutte yndling - husets vågetræ.
I gamle dage plantede man et træ i nærheden af huset, og det var netop meningen, at det træ skulle passe på huset og dets beboere. Mit vågetræ er et gammelt egetræ. Det har en tyk og furet bark, og en stor del af træet er hult.
Når jeg går forbi det, klapper jeg det altid. For dengang jeg så frygtelig gerne ville have Hollymount, indgik vi en aftale, træet og jeg. Jeg lovede, at jeg ville vogte over det og aldrig nogensinde fælde hverken det eller de øvrige familiemedlemmer nede på marken – hvis det til gengæld ville hjælpe mig med at få huset.
The rest is history…
5 kommentarer:
Godt, at du fik en snak med dit vågetræ dengang, så du fik Hollymount, Mia. Nu kan i få mange gode år sammen i tryghed :)
Jeg går også og kysser, aer og klapper træer, buske og blomster i haven.
Det tør jeg godt sige, nu hvor du fortæller, at du gør det samme :-)
Dit egetræ er usædvanlig smukt - jeg er sikker på, vi kan lære meget af de rolige kæmper, der passer godt på os. Det var dejligt at læse, at der er andre end mig, der snakker med træerne :-) Vi købte netop vores hus på grund af de smukke træer i haven ;)
Det må da være indbegrebet af at indgå en pagt med naturen :-)
Der er sikkert mange af dine træer på grunden, der er lige så gamle som huset selv. En fascinerende tanke.
Madame: Jeg forstår fint, at I købte huset på grund af træerne. Da vi i sin tid købte vores (tidligere) meget kedelige sommerhus, så var det træerne, der fik mig "overtalt". De var så smukke, og der var så mange af dem - og huset måtte jeg så bare få noget noget godt ud af. Det fik jeg også - og jeg savner det lidt i dag. Men heldigvis blev dem, der købte det af os, lige så glade for stedet som vi... :-)
Ellen: Ja, den tanke har jeg også haft. Jeg er sikker på, at de gamle træer kunne fortælle mange sjove historier... :-)
Send en kommentar