lørdag den 24. juli 2010
En Aha/Jubii-oplevelse!
Endelig langt om længe har mine egern fundet ud af, hvordan man kommer ned til nødderne! Der har været meget asen og masen - og også banden og svovlen (er jeg ganske sikker på!) – for man kunne jo SE alt det gode derinde, men der var noget FOR!
Jeg var ellers begyndt at spekulere på, om de grå egern i England var kvikkere end deres røde medsøstre, for DE var da ikke så længe om at finde fidusen.
Men endelig lykkedes det for de to store egern – store E og mellemstore E! Åh hurra, så var der bare det lille egern tilbage.
I dag har lille E kæmpet bravt. Først med én pote. Så med begge poter. Det forbistrede låg ville bare ikke op. Så prøvede det at hamre låget op og ned, men det nyttede jo ingenting. Og LANGT om længe fandt det på at møve med hovedet. Åh JA, der var de jo, nødderne. Man kunne faktisk kravle helt OP i kassen og spise sig en mavepine til!
Og det var det vel undt!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
16 kommentarer:
De er simpelthen så charmerende de egern, man glemmer at de også nogen gange har slemme ting på samvittigheden, men hvis de spiser sig mætte i dine nødder, så forgriber de sig nok ikke på fugleunger.... og desuden, hvem har ren samvittighed, jeg har spist kylling i dag ;-D
øhhhh, min kommentar kom til at lyde lidt underlig, men du forstår nok meningen.
Sussi: Jeg forstår fint, hvad du mener... ;-) Og ja, de er nuttede de små røvere - og ovenpå det orgie af nøddeknas tror jeg næppe, de kan få en bid mere ned... ;-)
Hej Mia
Jeg har læst højt af din egern-historie, som jeg synes er vældig godt fortalt.. Virkelig skønt foto af den lille lodne egern-mås..
*STORT SMIL*
Tak for den herlige aften-egernhistorie :D
Sikken et billede! Det er jo helt fantastisk! Og ... en skøn beretning ;-)
Sikke en skøn historie, Mia ;-) Jeg må have anskaffet mig sådan en fin foderbeholder til mine egern - jeg tror, den enarmede tyveknægt vil blive glad :-)
Fantastisk billede Mia, og god historie, de er da skønne de små fyre, og jeg kommer altid til at tænke på Chip og Chap, når jeg ser Egern.
Herlig historie og herligt billede :-D
Loppe: Ja, jeg kunne heller ikke stå for egern-måsen... ;-)
Mette: Selv tak. Jeg så et glimt af én hos dig, men jeg skal lige have tid til at læse den rigtigt... ;-)
Bente: Ja, er den ikke kær? Jeg er lidt pjattet med de røde røvere... ;-)
Madame: Ja, det ville nok være rart med maden serveret, hvis man kun har én arm. Foderkassen er i øvrigt fra vivara.dk, som jeg tidligere skrev om... ;-)
Michael: Der er utroligt meget Chip og Chap over dem... ;-)
Rasmine: Tak. De er nu også meget fotogene, de små egern... :-)
Du har efterhånden vist mange gode egern-billeder på bloggen, men dette må være det bedste! Ikke nok med at den har fundet ud af hvordan man kommer ind til nødderne, men det ser ud som om at den er ved at flytte ind i kassen. Det er sikkert også nemmere end at flytte alle nødderne, haha....
Send en kommentar