torsdag den 13. januar 2011

Når brikkerne falder på plads...

Megans kommentar til mit allerførste indlæg i år ramte plet. ” Et nyt år er vel som et puslespil, der ikke er samlet endnu. Dér ligger alle brikkerne - og det er op til dig at sætte dem sammen!

Lige præcis sådan har jeg det lige nu. Jeg tænkte nærmere over det i går, hvor jeg stod og filosoferede sådan lidt for mig selv. Jeg har en stor del af brikkerne i mit liv, og de er helt, som de skal være. Nu er det så op til mig (og os) at sætte dem sammen, så de bliver et fint puslespil.

Efter de tanker blev det helt symbolsk, at årets første puslespil – uden billede at se efter – blev samlet uden det store besvær. Og den efterfølgende gåde blev også løst uden det store besvær. Bare mine "personlige brikker" vil være lige så nemme at have med at gøre…

Nå, men indtil videre må jeg nøjes med at samle brikker af pap. Den nye udfordring hedder "Dronning Mary's dukkehus". Med 1500 brikker er det større end de puslespil, jeg plejer at kaste mig over, og der er et væld af detaljer - ligesom der er i virkeligheden i det helt fantastiske dukkehus, der står på Windsor Castle.

Det dukkehus kunne jeg jo skrive lidt om i morgen... ;-)

17 kommentarer:

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Lene er dejlig og har en masse gode refleksioner og hvor ha hun ret Mia, men er det ikke det der er så skønt ved at tage ansvaret for sit eget liv, du er din egen lykkes smed og kan på forunderlig vis samle brikkerne til et dejligt nyt indbringende år.
God aften til dig og dine.

Mia Folkmann sagde ...

Michael: Ja, Lene har en dejlig indstilling til tingene, og har så fuldstændig ret. Jeg holder meget at være min herre, så jeg - i hvert fald i en vis udstrækning - selv kan bestemme, hvilken vej jeg vil gå... ;-)

Madame sagde ...

Ja, det er så sandt, at vores liv er som et stort puslespil. Så er det op til os selv at samle brikkerne, så der kommer en smuk helhed ud af alle enkeltdelene - og det er vel et arbejde, der aldrig får en ende - der kommer ofte noget ind, som gør, at man må revidere sin plan. Men det er vel også selve 'rejsen', eller det at samle puslespillets brikker, der er så spændende :-)
Ha' en dejlig aften, klem!

Lene Megan sagde ...

:) Sagde jeg virkelig det? ;) Og jeg har jo ret! Jeg har det akkurat ligesom dig Mia og det er en stor glæde, når man tager brikkerne i egne hænder og finder ud af, at man faktisk kan lægge dem, som man vil. Bare man er lidt kreativ ;)

God aften til dig og dine!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, der kommer hele tiden nye brikker til, så "livets puslespil" er ikke helt så simpelt at lægge som et af pap. Men det er nok noget mere spændende... ;-) Knus

Mia Folkmann sagde ...

Megan: Det er nemlig helt rigtigt! Man skal bare være lidt kreativ (og det synes jeg jo nok, at man kan sige, at vi er... ;-) )

Kisser sagde ...

Kreativitet er som en gave, og det bedste ved hele livets puslespil er at vi kan foretage vores egne valg.
De fysiske puslespil kan også sætte kreativiteten i spil :-)
Hav en fornøjelig aften.

Mia Folkmann sagde ...

Kisser: Begge typer puslespil er spændende udfordringer og sætter i høj grad kreativiteten i spil. Tak, Kisser - i lige måde. Jeg gætter på, at du har gang i en god lydbog... ;-)

Ellen sagde ...

Jeg vil holde mig uden for filosofien omkring puslespil; det være sig dem af pap eller livets, men bare nysgerrigt spørge: er Windsor Castles dukkehus det samme som Titania's Palace, som engang var udstillet i Legoland?
Det så jeg engang, men desværre sammen med en, som slet ikke havde den fornødne tålmodighed til at studere det i alle de vidunderlige detaljer, så jeg fik slet ikke det hele med.
Nå. Jeg kan jo også bare styre mig til i morgen...

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Nej, det er IKKE det samme dukkehus. Jeg har set Titania's Palace i virkeligheden, og det er vist udstillet på Egeskov nu. Dronning Mary's dukkehus er i endnu højere grad et udstyrsstykke, for alle datidens firmaer leverede miniatureudgaver af dette og hint... ;-)

Kate sagde ...

øj... det er et kæmpepuslespil du skal i gang med - men det er nu mægtig hyggeligt at få brikkerne til passe - og det er der vel egentligt også noget symbolik i

Bente sagde ...

Så sandt, så sandt, det med livets puslespil. Nogen gange skal man også med det puslespil huske at kigge ned og se, om der skulle være faldet brikker på gulvet ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Kate: Ja, jeg blev også lidt overvældet, da jeg hældte brikkerne ud på bordet. Det bliver noget af en udfordring... også meget symbolsk... ;-)

Mia Folkmann sagde ...

Bente: Ha, du har helt ret - der skulle nødig mangle nogle brikker... ;-)

Benedicte sagde ...

Det er godt at vi overhovedet har nogle brikker at flytte rundt med ;-)
I livet kan der nu også forsvinde brikker, men der dukker også nye op, som med lidt fileri og flytten rundt kan pusles på plads i stedet. Rigtig god fornøjelse med pusleriet Mia - på begge fronter :-)
Jeg glæder mig til at høre mere om det spændende dukkehus.

mette b sagde ...

"Life is like a box of chocolates - you never know what you gonna get." som Forrest Gump sagde. Men jeg tror på, at det man får har man indflydelse på, ligesom Michael og Megan skriver om.
God dag og god fornøjelse med dit puslespil :)

Anonym sagde ...

Jeg har aldrig hørt om det fantastiske dukkehus.
livet er som et puslespil, nogle dage kan det være svært, at finde de rigtige brikker.
Brittsol