En af mine mange dejlige oplevelser var en meget tidlig morgen, hvor vi gik tur i skoven. Solen var lige stået op, og alt var tyst og stille. Jeg gik et stykke foran min rare mand – sådan helt opslugt af mine egne tanker – men ganske stille, på listefod, sådan som jeg lærte at bevæge mig i skoven, da jeg var barn. På den måde får man selvfølgelig de bedste oplevelser.
Og ganske rigtigt. Lige pludselig så jeg en stor grævling komme traskende imod mig. Vinden blæste åbenbart i min retning, for den havde ikke lugtet mig og altså heller ikke set mig, før den var lige foran mig. SÅ fik den øje på mig og hoppede nærmest en meter i vejret af bar forskrækkelse, før den skyndte sig at forsvinde ind under krattet i siden.
Og jeg stod helt forstenet og fascineret over at have været så tæt på et af mine yndlingsdyr.
14 kommentarer:
Jeg har det ligesom dig, Mia. Det er naturen og dyrene, som giver mig nogle af de allerbedste oplevelser i livet. Måske fordi dyrene kan kunsten at være til stede i nuet? Og fordi de lærer os det, i det øjeblik vi lader os opsluge af at betragte dem. Jeg har stor glæde af mine ture med hundene. Practise dog awareness er et af mine favorit udtryk og det prøver jeg at gøre. De oplever noget nyt hver eneste dag. Selvom vi går nøjagtig samme tur som i går!
Det må have været fantastisk at se en grævling så tæt på. Et smukt dyr!
God dag til dig.
Jeg holder også meget af at se på dyr, det giver én en helt fantatisk oplevelse bare at kigge på dem...God dag til dig..;-D
Megan: Det må være dejligt at have hunde at gå ture med; alle oplevelser er bedst, når man kan dele dem med andre - og det gælder også hundevenner. Ja, der kan godt være noget om det, du siger med at være til stede i nuet. Da jeg stod dér med grævlingen var det præcis sådan... ;-)
Reje: Ja, og det giver også en styrke at vide, at der er masser af glæder at hente i naturen... God dag til dig også... :-)
Wauw, sikke en skøn oplevelse, Mia!
Vi har en grævling, der kommer i haven, og hvis den ser mig, skynder den sig væk. Grævlinger er meget sky og også natdyr. Jeg har det præcis som dig ved at se et vildt dyr så tæt på.
Madame: Ja, grævlinger er meget sky, men det er alligevel lykkedes mig at se dem ganske ofte. Men aldrig så tæt på som her... ;-)
Ja det er utrolige oplevelser man kan få derude i naturen, når bare vi bevæger os stille rundt :-))
Så heldig har jeg ikke været, at se en grævling i skoven.
Annette's Space: Ja, jeg kan godt huske din oplevelse med elgen. Sådan én har jeg til gengæld aldrig set i "vild" tilstand... ;-)
Brittsol: Man skal også være tidligt oppe. I mange år elskede vi at gå skovtur lige ved morgengry, og det giver mange skønne oplevelser... :-)
Jeg tror jeg ville dø af skræk hvis en grævling kom så tæt på mig. Det er jo et kæmpe dyr!
Men fantastisk oplevelse!
Naturen som helhed er nogle rigtige gode oplevelser. Jeg har dog måtte lære mig selv en vis distance til husdyr, da det ikke er en mulighed p.g.a. sønnen fik konstateret allergi som ganske spæd. Derfor foretrækker jeg dem der er ude i naturen :-)
Det har været en helt speciel oplevelse, som du vil huske altid.
Jeg kan sagtens følge dig i din glæde over naturen og dens fauna, og vi holder meget af at stå tidligt op og vågne sammen med dyrene - eller opleve andre gå til ro - når vi er i Sverige.
Men... pludselig at stå ansigt til ansigt med en elg er altså lidt skræmmende. Vildsvin med unger skal man heller ikke komme på tværs af... på det punkt er der nok lidt mere trygt at færdes i Danmark :-)
Fantastisk.... men husk at putte trækul i støvlerne næste gang du skal i skoven. Grævlinge bider og holder først op når knoglerne knaser - og man kan altså narre dem ved at "lade" dem bide i trækullene.... se, det var en bid af min børnelærdom, og jeg er vokset op i en skov - så jeg må jo vide det ;-)
Oline: Ja, det er et ret stort dyr, men den så nu meget hyggelig ud... ;-)
Pia: Jeg kan egentlig også på mange punkter nok så godt lide dyr i naturen. Man har ikke ansvaret for dem og kan bare glæde sig over deres besøg... ;-)
Ellen: Jeg ville nok være lidt mindre rolig, hvis det havde været en elg så tæt på. Eller vildsvin, som du skriver... Hmmm, de sidstnævnte HAR jeg faktisk været (lidt for) tæt på engang - i England.... ;-)
Sussi: Jo, jeg kender også den med knaseriet. Men denne episode viste vist tydeligt, at grævlingen er mere bange for mennesker end omvendt... ;-) Det lyder ellers spændende med at være vokset op i en skov; det kunne du måske fortælle om engang... ?
Send en kommentar