torsdag den 28. april 2011

Gorgeous Goodies...


SUK. VELVÆRE. I dag har jeg trillet afsted på landeveje, hvor duften fra de blomstrende tjørn og de knaldgule rapsmarker sneg sig ind i bilen. Køerne gumlede på græsgrønne marker, og i de små byer blomstrede altankasserne om kap med hængende blomsterkurve.

Livet er næsten perfekt; men også kun næsten, for min rare - og savnede - mand er jo derhjemme. Så hvad gør man?

Man gør det, der føles naturligt og næstbedst. Man finder et hyggeligt TEA ROOM, der signalerer med "Gorgeous Goodies", bestiller ved skranken og venter på serveringen.

Pludselig er det hele meget sjovere... ;-)

11 kommentarer:

Inge sagde ...

Mums hvor ser den kage god ud.. og i morgen kan du følge brylluppet på tæt hold :-) Jeg har indtryk af at det fylder rigtig meget derovre..

Rejen sagde ...

Uhmmm den ser lækker ud den kage og chokoladen...Ja alt dufter af forår nu, det er bare med at snuse ind...;-D

Mia Folkmann sagde ...

Inge: Ja, det kan du tro og ja, det gør det. Alle butikker er fyldt med royale ting og sager, og samtlige TV-stationer har tæt pakkede programmer i morgen... ;-)

Rejen: Jeg kan love dig, at den var god! Og det var så dejligt alt det, der duftede... ;-)

Lene sagde ...

Uhm, jeg tror jeg må til England :-)

Loppe sagde ...

Sikke en trøstepræmie...

Bryder faktisk ikke om den slags kage - men din køretur er jeg godt misundelig på.

Nyd det nyd det
Knuuus

Mia Folkmann sagde ...

Lene: Ja, her er så mange dejlige... ting og sager... ;-)

Loppe: Nej, jeg kan egentlig heller ikke lide den slags kager. Puha da føj. Jeg må nærmest tvinge dem ned... ;) Ti hi

Lisbeth sagde ...

Åhhhhhhhhhhhhhhh, jeg er faktisk misundelig...;)
Ville meget heller have været i England end at prøve at få skik på haven her...
Vel der er slet ingen rigtig have, men alle murbrokkene er væk.
Men i morgen tager jeg nogen timer foran fjernsynet, for jeg må se Will og Kate blive gift.
Og brudekjolen selvfølgelig..:-o)

Knuz fra Lisbeth

Kate sagde ...

Hvor ser det godt ud... jeg ku' sagtens se mig selv next to you.
Det må være en stor oplevelse at være i England lige nu - både med hensyn til naturen men også at mærke stemningen i forbindelse med det royale bryllup.
Glæder mig til næste rejsebrev ;D

Helle K. sagde ...

Sidder lige og savler - og har ikke engang fået morgenmad endnu :)

Madame sagde ...

Uhm, det lyder skønt, Mia! Men det er synd, du må undvære din mand. Jeg håber, I får mulighed for at være sammen i England senere på sommeren. Har I også lunt vejr i sydengland?

Mia Folkmann sagde ...

Hyacinth: Fjernsynet er også tændt her, og stemningen er fantastisk. Det er superhyggeligt at følge med... ;-)

Kate: Du ville være velkommen, og kagen var stor nok til at dele... ;-)

Helle: Den var også lige så god, som den ser ud... ;-)

Madame: Ja, det er dumt, at vi er nødt til at rejse hver for sig, men det bliver forhåbentlig snart bedre. Ja, her er dejligt vejr, men måske kan der komme lidt regn senere i dag... :-)