mandag den 2. maj 2011

Flere dyr...


Jeg synes godt nok, at her er flere rovfugle, end der plejer at være. I dag fik jeg et spændende besøg af en flot glente, der landede i det gamle træ lige uden for køkkenvinduet.

Der sad et lille egern oven på skuret lige nedenunder, og det fik vist noget af et chok, da den store fugle fløj hen over hovedet på det. Bagefter sad det helt stivnet meget længe med halvlukkede øjne, som om det var paralyseret af rædsel. Jeg blev helt bekymret og gik udenfor, men så kom der heldigvis liv i det igen.

Og her til aften sad uglen og tudede som en gal i træet. Det er sådan et godt træ! ;-)