I dag var det flyvemyredag her på min terrasse. Jeg har altid været så fascineret af de små kræ, når de lige pludselig en god dag i juli viser tegn på hektisk aktivitet. Der er næsten en spænding i luften, for nu - NU - skal det ske. De bevingede dronninger skal ud og grundlægge nye myrekolonier i græsplænen eller inde hos naboen - eller hvor de nu havner. Hvis de da overhovedet når så langt, for mange ender som føde for fuglene.
Jeg sad og drak eftermiddagskaffe, da det pludselig kildede på mine bare fødder. Dronningerne overvejede at kravle op på mine ben og bruge mig som "rampe", men da jeg ikke var samarbejdsvillig, brugte de stolene i stedet for. Et godt stykke oppe spredte de prøvende vingerne ud og fløj... for første gang i deres liv.
Jeg sad længe og kiggede ned på fliserne. Det myldrede op med bevingede myrer, og det så ud, som om de kommunikerede, for de rørte lidt ved hinanden og så ud, som om de hilste. "Åh, nu er det min tur, vi ses nok ikke mere. Tak for denne gang. Held og lykke på turen".
Mejserne og skovspurvene fløj rundt og slog kolbøtter for at gribe uheldige myrer i luften, men mange undslap. Nye myrekolonier er på vej til at blive grundlagt - og det er ganske udmærket. Så længe de bare holder sig udenfor og respekterer, at huset er mit og ikke deres, så har jeg det fint med det... :-)
10 kommentarer:
Sikke et sceneri - hvor skønt!
Ja Mia, de parrer sig med nogen fra andre tuer, på den måde undgår de indavl som der ellers ville være fare for når de er så mange, men det er som du også bemærker den helt store chance for et festmåltid for andre i dyreverdenen.
I kærlige tanker, god Torsdag.
Flot regnbue, jeg fik også et billede af en mandag aften..Vi oplevede også rigtig mange flyvemyrer i går, mon ikke der går et par dage før de er helt væk igen..;-D god dag til dig...
Ja, det er et fantastisk syn med regnbuer!
Vi har et kæmpe myrebo i haven, som ikke generer os, og de må hjertens gerne være her, bare de ikke gør skade på hus eller terrasser. Det er fascinerende at tænke på deres liv.
Regnbuer og flyvemyrer. En god titel faktisk. Bog måske? ;) Det er virkelig fascinerede at betragte deres myldrende liv og jeg er enig med dig i, at bare de accepterer, at huset er vores, så skal de have lov.
Fluerne er dog ret irriterende lige nu og de er svært glade for hus og køkken! :(
God dag kære Mia.
mmmmmmmm, jeg har ikke indtryk af at myrer respekterer noget som helst..... lyder jeg bitter.... måske lidt, de har efterhånden undermineret min trappe og terrasse fuldstændigt, - selvom vi har bedt dem om at flytte.... på mange måder.
Mia, din søde historie med flyvemyrerne får mig til at tænke på en begivenhed, der ligger ca. 13 år tilbage.
Vi havde lovet at passe hus for et nygift par, mens de var på bryllupsrejse. Parret var netop flyttet ind i huset inden vielsen og havde kun nået at få malet og sat møbler på plads. I soveværelset hang den skønne hvide brudekjole og da vi kom for at checke hus 2 eller 3 gang, var brudekjolen sort af flyvemyrer! Det endte med, at badeværelse samt en væg mellem sove- og badeværelse måtte rives ned, da flyvemyrerne havde barrikaderet sig under gulvet!
En dejlig aften til dig.
Sikke et smukt syn. Vi havde 2 regnbuer lige ved siden af hinanden forleden. Ærgerligt at jeg ikke havde kamera med...
Det er skønt med flyvemyrerne og sikke en herlig historie.
Hav en god dag.
Jamen det er jo lige det! De har absolut ingen respekt for dit og mit og invaderer hvert år vores hus gennem et hul nede ved hoveddøren, som vi hvert år tror, vi har fået stoppet... De bliver derfor bekæmpet på groveste vis.
Myrer har også undermineret det meste af vores gårdhave, så jeg har lige så lidt til overs for dem som Sussi har - en gang imellem bliver der kogt et bo med æg. Kogende vand på... de mærker ikke noget, og jeg bruger ikke gift - kunne ikke drømme om det.
Men væk skal de - på trods af din meget, meget søde beskrivelse af deres afsked med hinanden ;-) De må finde andre steder at slå sig ned.
Tusind tak for jeres kommentarer allesammen. Jeg har været på tur i Jylland og ser dem derfor først nu.
Myrer er ikke elsket af alle - og heller ikke af mig, hvis de ikke respekterer grænserne - men de er så fascinerende på grund af deres adfærd og velfungerende samfund, og de hører ligesom bierne til de intelligente insekter. Dyrenes verden er i det hele taget en evig kilde til underholdning... :-)
Send en kommentar