Hverdagshygge er det, jeg holder allermest af. Bare sådan slentre rundt og foretage sig alt og ingenting, sådan som vi gjorde en dag i sidste uge.
Vi skulle ned på den lokale genbrugsplads med en hel del ting fra en morgen med oprydning, og vi kom til at dreje forkert, da vi kørte ud fra markvejen. Nå pyt - vi tog en stikvej, som vi ikke kendte, og så kunne vi også se, hvor den førte hen.
Den førte heldigvis det rigtige sted hen. Nemlig ikke ned til lossepladsen sådan direkte, men først forbi en pub, som vi indtil da kun havde observeret ude fra hovedvejen. Der var pladser ved bordene ude foran, men ellers var stedet velbesøgt, for det var frokosttid - og knurrende maver fik os til at svinge ind for at se, hvad man kunne fristes med.
Den næste times tid sad vi godt bænket her ved siden af det udendørs klaver med blomster på toppen. De er skøre, de englændere... ;-)
Bagefter fortsatte vi turen til lossepladsen og derefter ind til den del af Malvern, som vi ellers bare kører forbi. Men jeg så et glimt af nogle polstrede sengerygge i et vindue med udsalgsskilte, og inden længe var vi inde og kigge - og bestille.
Vi slentrede en tur op og ned af gaden og fandt sjove butikker, som vi ikke kendte og som slet ikke var kedelige bag facaden. Og bagefter fandt vi en legeplads og en park bagved, hvor der holdt en isbil.
Den lille udflugt endte som den skulle: Med en sodavandsis i skyggen under et stort egetræ med udsigt til legende og ubekymrede børn.
Sådan er min hverdagshygge, når den er bedst...