Men da jeg stod og kiggede ud på den dejlige sommermorgen, opdagede jeg en flot tårnfalk, der sad lige dér på den hvide skorsten. Den havde sandelig fået øje på mig, kunne jeg se - og jeg vidste, at den ville flyve, hvis jeg hentede mit fotografiapparat.
Så i stedet for at ærgre mig over, at jeg ikke fik noget flot billede af rovfuglen, stod jeg stille som en mus og nød synet. Efter nogle minutters forløb fløj den ned i haven foran huset og var lige ved at overrumple nogle fugle på et foderbræt. Men kun lige ved. Der blev ingen søndagsbrunch til spurvehøgen denne gang.
Men der blev en smuk oplevelse til mig.