torsdag den 2. august 2012

Man kan meget nemt savne...


Man kan meget nemt savne at sidde lige her i de bløde stole fra min engelske udestue. Det er sådan en god, skyggefuld plads med pude i ryggen og benene oppe og en blåmejse lige ud for ens øre.

Foderautomaten hænger nemlig også her, og når jeg sidder ved siden af er det til stor fortrydelse for havens egern, men til glæde for fuglene, der godt tør komme alligevel.

Fra stolen er der netforbindelse, så jeg kan sidde og arbejde, men jeg kan også sidde og nyde udsigten til haven og markerne bagved.

Jeg tror, at det er én af verdens allerbedste arbejdspladser... ;-)