Jeg kan se på vejrudsigten, at sommeren er lige om hjørnet. Det er noget med fuld sol og 26 grader, og det er da meget fint. Nu er jeg en rigtig "nordbo", der godt kan lide gråvejr og ikke alt for meget varme, men man føler sig alligevel som et skarn, hvis man ikke glædes over udsigten. Om ikke andet kan de våde områder her få lov til at tørre lidt ud.
I går aftes sad vi til sent og så på flagermus og lyttede til ugler. Der bor et helt kollektiv under taget (altså flagermus - ikke ugler), og de kom frem én efter én for at gå på rov. Jeg håber, at de tog nogle af de myg, der åd os, men vi kunne ikke rigtigt løsrive os fra aftenstemningen.
Solsorten sang aftensang, mens svalerne gav deres mange unger en bid natmad. Uglerne snakkede til hinanden fra hver sin ende af haven, for de har også unger. En lille mus pilede forbi. To egern legede tagfat omkring os. Grønspætten havde vældig travlt, og den er ikke bare sjov at se på; den er også meget velkommen, fordi den elsker at spise myrerne i græsplænen.
Og alt imens gik solen længere og længere ned. Den babyblå himmel fik et svagt, rødligt skær, og de grå regnskyer blev forvandlet til hvide lammeskyer. Aftenkaffen blev serveret med is, og livet var bestemt til at holde ud... ;-)