Da jeg var en stor pige, lærte jeg at slå med le. Jeg bilder mig ind, at jeg stadig kan finde ud af det (ligesom man aldrig glemmer, hvordan man cykler...) - og nu har jeg i hvert fald i sinde at prøve.
Der hører tre marker til Hollymount. En stor, som nabo-landmanden har får på, en mellemstor og en lille. De to sidste har været lånt ud til en anden nabo, og da han er en ældre herre, ved jeg ikke, hvor længe han bliver ved at holde får.
Så for at være på forkant er jeg ved at lægge planer for de to marker. På den store vil jeg have blomstereng - og her kommer leen ind i billedet. Hvis man slår marken med le, kommer der nemlig hurtigt en hel masse vilde blomster frem til glæde for sommerfugle og bier. Jeg ved, at blomsterne er der; de skal bare have chancen for at vinde over græsset.
Den lille mark skal også slås med le, og så vil jeg plante bærbærende buske og små træer her. Det vil være mad og ly til fugle og smådyr, og jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at give naturen en hjælpende hånd.
