torsdag den 9. august 2012
Små kunstværker
Dette lille billede købte jeg engang i England. Vi besøgte en meget charmerende by nede sydpå, og et eller andet sted i hovedgaden lå en kunstbutik med små billeder som disse. Det viste sig, at det var kunstneren selv, der havde butikken, og han solgte altså her sine egne billeder. Det var en ældre mand, og vi snakkede længe med ham, fordi han var så sympatisk.
Jeg faldt for dette motiv, som for mig var meget engelsk, og jeg købte det, selv om jeg ikke rigtigt havde råd. Ikke fordi det var så dyrt, men pengene var bare små dengang.
Mange år senere kom vi til byen igen, og jeg huskede manden med den lille kunstbutik. Jeg ville besøge ham igen og fortælle ham, hvor glad jeg var for hans billede - og måske købe ét mere.
Men butikken var væk. Jeg valgte at tro på, at manden havde trukket sig tilbage, men hvor var jeg glad for, at jeg fik købt billedet dengang.
Jeg har mange af den slags små billeder. Ingen af dem har nogen særlig værdi, sådan rent pengemæssigt, men de har værdi for mig. Fordi de minder mig om en dejlig dag eller et dejligt sted - eller et dejligt menneske, sådan som den ældre kunstner her var.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
Sikke en hjertevarm historie, Mia! Sådan har jeg det også med billeder - de skal minde mig om en dejlig dag, et dejligt sted - eller et dejligt menneske. Og dit billede er bare så fint!
Det er dejligt med små minder og kunstværker behøver jo ikke være mange penge værd for at man synes de er dejlige..;-D
Og sådan skal det også helst være - det er i øvrigt et rigtig dejligt billede :-)
Madame: Såvidt jeg husker, havde han malet billeder hele sit liv. Men her på sine gamle dage nøjedes han med de små billeder her (på størrelse med en A5), for det var til at overskue. Og så kunne han hygge sig med at sælge dem her fra den søde butik. :-)
Reje: Jeg holder meget af den slags rejseminder... :-)
Ellen: Ja, det er sådan et dejligt billede, der minder mig om alt det engelske... :-)
Jeg sympatiserer :)
Sussi: :-)
Det er også et helt bedårende billede, Mia. Og så ligner det omgivelserne omkring Hollymount.
Det er dejligt at møde kunstneren bag de billeder, man køber.
Jeg har også haft fornøjelsen at møde kunstnerne bag mine malerier.
Er det dig, som har hængt en tom ramme omkring billedet, eller er det malet sådan?
Det giver en spændende effekt :-)
Lone: Det har jeg aldrig tænkt på, men det har du ret i. Det ligner faktisk området omkring Hollymount... Billedet var fint rammet ind, da jeg købte det, så det havde kunstneren selv gjort... :-)
Sikke et fint lille billede, godt du fik det købt mens tid var.
Jeg elsker også at købe billeder med hejm fra steder jeg har besøgt - der er bare ikke plads nok på vægene.
KH Anette
Anette: Så længe de ikke er større end dette her, så går det. Men ellers har du ret; jeg har heller ikke plads til ret meget mere... ;-)
Send en kommentar