Jeg vænner mig aldrig til at sove med et stramt udtrukket tæppe med lagen under, proppet fast og bestemt ned under madrassen. Jeg føler mig som en tætpakket sardin i en dåse, og det første, jeg gør, er at trække det hele op igen. Meget besværligt, men umagen værd.
Og så en ting, som jeg ganske tit er stødt på: Plastikunderlag under lagnet! Af og til opdager man det ikke og vågner først i nattens løb badet i sved. For pokker da! Så op og flå det hele af. Andre gange afslører en høj knitren hurtigt, at der er lagt et tykt lag (rigtig) plastik under.
Selvfølgelig skal man beskytte madrassen, men det kan jo gøres med rullemadras og underlag og alt muligt andet, der ikke gør nattesøvnen til et saunabesøg.
Det værste, jeg endnu har oplevet, var et Bed and Breakfast i Belgien - på vej til England. Vi kom sent dertil på grund af trafikken og var så trætte, at vi bare skulle i seng hurtigst muligt. Min mor var med, og vi havde fået et familieværelse med tre senge, for det var, hvad der var.
Da lyset var slukket, begyndte den første at knirke. Og så den anden. For hver gang én af os bevægede så meget som en muskel, knirkede plastikket under os højlydt - og i hver sin toneart. Vi var for trætte til at stå op og gøre noget ved det. Men ikke for trætte til at få adskillige grineflip, så det var endnu en grund til, at der ikke blev sovet ret meget den nat...
Foto: Scott McLeod
14 kommentarer:
Hihi, hvor er du god til at fortælle, Mia. Dejligt med et godt morgengrin :-)
Også dejligt at læse om de dejlige Grand Danois hunde. Det er skønt, du deler de sjove oplevelser, du har på dine mange rejser :-)
Jeg sidder og griner her, Mia. Skøn fortælling om mærkelige senge i det europæiske ... Jeg har det ligesom dig, jeg kan heller ikke agere sardin og skal hive alt fri fra sengen. Man er vel en fri fugl - også når der skal soves! ;)
God dag, sikken sensommer!
Lone: Tak, Lone. :-)
Megan: Ja netop, en fri fugl skal man være... ;-)
Vi har lige været på Cypern i en uge, og da var forholdene præcis som du beskriver. Plastik og "sardiner i dåse". Ikke lige min stil heller :D
Til gengæld fik vi fiske meze og her fandt jeg ud af, at jeg faktisk godt kan lide sardiner. Ha ha ;-)
At der findes mennesker, der frivilligt vælger at sove som svøbelsesbørn, er mig en kilde til dyb undren. Alting, også sengeredning, bliver da meget lettere med en dyne.
Jeg læste engang en amerikaners anmeldelse af et dansk hotel. Det eneste, han var utilfreds med, var, at han (påstod han) havde været nødt til at binde dynen fast til aengen med håndklæder - hvordan man så gør det!
Der skal altså en del til, før en dyne falder på gulvet, så måske har vi dynebrugere en bedre samvittighed end andre og sover derfor roligere?
Lige mine ord, Mia - i hvert fald om sardiner og plastik. Det kan man da ikke byde betalende gæster!
Da vi var på B&B rundtur i Sydengland sidste sommer oplevede vi nu ikke fænomenet, men fik tværtimod de mest lækre fyldige vattæppe-dyner. Mon ikke englænderne på det punkt også er ved at blive mere som os på "fastlandet".
God weekend.
Ulla
Haha, for trætte til at stå op, men ikke til grineflip. Det er ret sjovt - bagefter.
Men UF, plastik. Det tror jeg trods alt ikke, jeg nogen sinde har været udsat for. - Og det kan man da heller ikke byde folk :-(
Og de nedstoppede lagner/tæpper er forfærdelige. Begriber ikke, at nogen - i hele verden - kan holde det ud. Vi flår det hele fra hinanden, og har så vores hyr med at holde styr på alle løsdelene, men det er der så ikke noget at gøre ved ...
PS: Tak for henvisning :-D
Åh ja - jeg kender det og giver dig fuldkommen ret, og det var synd, I ikke fik sovet ret meget den nat ;-)
Det er skrækkeligt med de stramt udtrukne tæpper med lagen under - og plastic på madrassen!
Krearier: Sardiner er godt, men ikke når man selv er én. Håber, at Cypern var dejlig?! :-)
Rasmine: Sjovt nok hørte jeg aldrig klager over mine dyner, da jeg havde Bed and Breakfast her i DK. Jeg havde ellers mange amerikanere på besøg, og jeg havde ventet det - men nej. :-)
Frk. Anemone: Ja, jeg tror også, at flere og flere englændere følger trop. Og heldigvis for det. En let og rar dyne (og minus plastik) er nu det bedste... ;-)
Fruen i Midten: Ja, jeg kender det med løsdelene. Og egentlig ser det jo så pænt ud, når man kommer ind på et værelse med sådan en redt seng - jeg har lidt ondt af at omdanne det hele til en gang rod... ;-)
Og selv tak! :-)
Madame: Det var en forfærdeligt sted. Det var også dér, hvor hele spisesalen var fyldt med trofæer af alle slags dyr. Jeg mistede aldeles appetitten...
Haha - en oplevelse, jeg har til gode, men det gør ikke spor ... vi har ellers prøvet et hav af engelske B&Bs, men har som sagt været forskånet for plastic indtil videre.
Og ja: mange er ved at gå over til dyner. De har vist set lyset :-D
Et sted i London, hvor jeg var au-pair, men ikke ret længe, ville de have, at jeg skulle sove i sådan nogle polyesterjersey lagner. Det var voldsomt ubehageligt, men i øvrigt ikke det eneste, der var galt med den arbejdsplads!
Henny: Uf ja, det kan godt være at det er praktisk, men det nytter jo ikke noget, hvis det spolerer nattesøvnen. Det lyder ikke så rart med din au-pair-plads; håber du fandt noget andet og bedre... ;-)
Åh nej, sikken en nat!
Men jeg er fuldstændig enig med dig, plast hører ikke hjemme i sengen.
Som du sikkert ved alt om, så har de hollandske (og måske de belgiske) dynebetræk, det der kaldes en "instopflap", et ekstra stykke sengelinned, der er beregnet til at stoppe under madrassen, for at undgå at dynen falder på gulvet/frisk luft til tæerne/eller måske noget helt 3. Det er en rædselsfuld opfindelse, i min verden skal en dyne ligge løs og det første jeg gør, når jeg køber nyt sengelinned er, at klippe "instopflappen" af og sy knapper i. Ja, vi har alle vore vaner. Rigtig god arbejdslyst.
Send en kommentar