Ved siden af lå tobakshandleren, hvor man kunne låne
telefonen. Dengang havde vi ikke selv telefon, men måtte enten bruge tobakshandlerens
eller gå ned til en rød telefonboks på Peter Bangs Vej. Somme tider gjorde vi
det sidste, for telefonrummet inde i butikken var særdeles lydt, og man kunne
høre alt, hvad der blev sagt. Selv om den rare tobakshandler altid bevarede
pokeransigtet og blot tog imod de ti øre, det kostede at ringe.
Det var også her, jeg fik mit allerførste Anders And blad.
Min far købte det til mig, og det blev starten på min barndoms kærlighed til
Andeby - og til kulørte hæfter i det hele taget. Den blev dog aldrig overgået
af min kærlighed til bøgerne, men til de små pauser var hæfterne bedst. Når jeg
var syg, kom hele kassen med tegneseriehæfter frem, og så lå jeg i sengen og
læste dem ét efter ét.
Det var slet ikke så tosset at være syg dengang…