fredag den 31. juli 2015

Den uendelige historie II


I dag har det været rigtig sommer for første gang i lang tid, så jeg har nydt dagen og prøvet at lade være med at tænke på en vis autocamper uden registreringsnummer...

I går fik vi brev om, at værkstedsregningen ikke kunne bruges som grundlag for en godkendelse, fordi ordlyden var forkert. Der STOD ikke, at der var kommet nye lygter på. Eller rettere, det stod ikke på den rigtige MÅDE!

Vi tog adskillige dybe indåndinger, før jeg drønede ned på værkstedet for at få skrevet den rigtige ordlyd på for derefter at drøne til posthuset med et ekspresbrev retur. Det skal katme ikke være os, der forsinker forløbet...

Og i dag brugte jeg en time på at få en NY forsikring til den stakkels bil, for den oprindelige udløber på mandag og kunne IKKE forlænges.

Hvordan forsikringsselskaberne ikke ved, hvor lang tid ting tager, er mig en gåde...

Nåmen det var det med det dejlige sommervejr... :-)

2 kommentarer:

Ellen sagde ...

Skrankepaveri!
Si'r jeg bare. Det må være svært at bevare det søde smil og de gode miner.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jamen det er da det, det er. Vi taler med sammenbidte, men dog venlige stemmer, når vi snakker i telefonen. Det nytter jo (desværre) ikke at brokke sig; så tager det bare længere tid....