Jeg elsker mine morgener for tiden. Vi har lejet et sommerhus i Nordsjælland, hvor vi kan tilbringe det meste af december og julen sammen med min mor.
Morgenerne har jeg for mig selv. Jeg sidder her i udkanten af skoven og ser natten bliver til dag. Alt er tyst; en enkelt fugl pitter lidt og to rådyr kommer spankulerende tværs gennem haven.
Jeg sidder stille som en mus for ikke at skræmme og forstyrre, for jeg har altid lidt ondt af de dyr - er der overhovedet plads til dem her i området? I går så jeg cykeltræf på parkeringspladsen ved Asserbo - der var mountainbikes i massevis, og mon de holder sig til vejene? Hvor skal dyrene være?
Mennesket FYLDER altid så meget. For meget... efter min mening...
