I går tog jeg en tur til Pederstrup (og Rewentlowmuseet), der ligger ikke så langt fra mig. Parken er åben for offentligheden helt frem til solnedgang, og det er et dejligt sted at gå tur; især når man har det hele for sig selv, som jeg havde det...
Der var et mylder af svaler, der havde travlt med at fange insekter til forslugne unger, og der var svalereder alle vegne under tagudhængene. Jeg stod længe og så på de smukke fugle, og bagefter så jeg nogle andre smukke fugle nede i søen: Et stolt svanepar med en masse yndige "grimme ællinger", der gled hen over det spejlblanke vand. Synet varmede en naturelsker som mig helt ned i maven... :-)
Man kan gå hele vejen rundt om søen, men det bliver næste gang. I går nøjedes jeg med at kigge på husene og omgivelserne og sidde lidt på bænken og nyde synet af den fine hovedbygning, der engang havde tårne på.
4 kommentarer:
Det er altså bare en fantastisk smuk egn, I er flyttet til :-)
Fruen i Midten: Det er en rigtig dejlig egn... :-)
Så smukt 😊
Frk. Anemone: Ja, det er det virkelig... :-)
Send en kommentar