Forleden skrev jeg om farvede tæger og i dag vil jeg skrive om kæmpestore biller.
Min mor fortalte mig, at hun havde set en kæmpebille på terrassen. Måske en eghjort? Det måtte udforskes, men "hjorten" var pist forsvundet.
Indtil i dag, hvor jeg gik ud på terrassen for at fotografere alle svirrefluerne. Lige for snuden af mine tæer gik nemlig en stor basse af en bille - ikke en eghjort, men en bøghjort. Langt mere almindelig, men ikke desto mindre ganske imponerende.
Den traskede afsted mellem pinde og plantedele og så ærlig talt ikke ud til at have check på, hvor den skulle hen. Først lidt frem og så lidt tilbage, og det kommer der jo ikke meget ud af. Men i stedet for at følge dens vankelmodige fremfærd, noterede jeg mig, at jeg fremover skal passe på, hvor jeg går med bare tæer.
For selv om den fine fyr ikke ligefrem er sjælden, så er den selvfølgelig værd at passe på alligevel... :-)
2 kommentarer:
Flotte er de jo, men jeg er ikke helt vild med biller. Skyldes nok, at vi i vores tidligere hus altid fik sådan nogle store Børger indenfor i august-september. Man kunne høre dem gå hen over trægulvene -yrk!
Fruen i Midten: Det kan sagtens hænde, at de finder indenfor - og jeg lemper dem også venligt, men bestemt ud igen. Lige som jeg gør med de store edderkopper, som man også kan høre gå hen over gulvet... :-(
Send en kommentar