torsdag den 8. november 2018

Tågedage

Vi har tågedage i øjeblikket. I hvert fald delvist. For mens dagen starter med gylden sol på de visnende blade, så går vejret over i tåge om eftermiddagen. Tæt tåge, der næsten skjuler omgivelserne.

Men på en måde er alt det grå så spændende at gå tur i. Vi trasker rundt i det fugtige græs her på godset - hunden er i sit es og på sporet af et-eller-andet, og jeg går rundt og nyder synet af de tilslørede omgivelser.

Hvorfor det tiltaler mig, ved jeg ikke. Umiddelbart afspejler tågen mit humør lige nu, for jeg savner min mor og er traurig og trist. Men på et tidspunkt letter tågen - både udenfor og "indenfor" - sådan er det jo...


10 kommentarer:

Madame sagde ...

Tågedage er bare så smukt! En opfordring til indre stilhed.
Lever din mor ikke længere, Mia?

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja netop, der er så tyst alle vegne...

Nej, min mor døde for nogle uger siden. Så er her også lidt tyst lige her i huset, hvor jeg bor... :-(

Madame sagde ...

Åh, så trist med din mor. Jeg kan godt forstå, der må være lidt tyst, hvor du bor!

Mia Folkmann sagde ...

Madame: Ja, det er trist. Men ikke så uventet...

Fruen i Midten sagde ...

Kondolerer! Jeg håber for dig, at det virker som ren terapi at trave rundt i det smukke område, du bor i.

Mia Folkmann sagde ...

Fruen i Midten: Tak :-) Ja, det hjælper altid at være ude i naturen, heldigvis...

Lisbeth sagde ...

Kære Mia, jeg kondolerer. Det er hårdt at miste sin mor og jeg føler med dig. Sorgen forsvinder aldrig, men man lærer selvfølgelig at leve med den. Det vigtigste er at man giver sig selv lov til at sørge.
Da jeg mistede min mor for 20 år siden følte jeg ofte at omgivelserne forklejnede min sorg fordi hun var 78 år, men man elsker jo ikke sin mor mindre fordi hun er oppe i årene...

Mia Folkmann sagde ...

Kære Lisbeth. Tak for dine søde ord. Nej, selvfølgelig elsker man sin mor lige højt uanset alder. Min mor blev 84 og havde skrantet hele sommeren, så jeg anede nok, at det kunne gå sådan. Men ikke så hurtigt; jeg var slet ikke klar. Men det er man nok aldrig...

Marianne sagde ...

Det er jeg ked af at høre, Mia :( - og nej, man er nok aldrig helt klar til at sige farvel til en,som din mor, der har været så tæt på dig.
Ja, det er mærkeligt med disse tågedage - men også hyggeligt og der er en speciel efterårsduft med de våde, nedfaldne blade allevegne :)

Mia Folkmann sagde ...

Marianne: Tak, Marianne. Jeg kan stadig ikke forstå, at hun "mangler" i mit liv; jeg skal lige vænne mig til tanken. Men om nogen tid ved jeg, at jeg vil være i stand til at glæde mig over, at jeg dog var heldig at have hende så længe.