De sidste måneder er gået med raske fjed... sådan føles det i hvert fald, når dagene bare piler derudad...
Og jeg har svært ved at følge med, synes jeg.
Så det er endnu ikke blevet til en ny bog, selv om jeg er næsten færdig med én. Til gengæld er det gamle viktualierum blevet forvandlet til et hyggeligt, lille værksted, og bryggerset er blevet malet og sat i stand, så vi også kan bruge det som en slags entre i stedet for den "rigtige", der er forvandlet til bibliotek.
Ganske langsomt gør vi huset til vores. Soveværelset har fået tapet med træer og fugle; køkkenet har fået store køkkenskabe og rødternede gardiner - og nu er vi så småt gået i gang med "haven" (læs: Stormomsuste marker).
Forleden fik jeg et puslespil hjem til butikken - og det er jo lige præcis sådan, min kommende have skal se ud. Bortset fra striberne i græsset, der hos os i stedet er små "øer" af langhåret grønt til glæde for insekterne.
Men masser af bi-venlige blomster; et dueslag - nok mere til pynt end til duer - og så adskillige gode siddegrupper med læ. Først og fremmest læ. Og et sødt dyr at klappe og snakke med - det kan jeg bestemt ikke undvære. I vores tilfælde ikke en kat som på puslespillet, men en kær, ældre fyr ved navn Gussi.
Første led i haveplanen er så småt begyndt. Nemlig en lang pergola foran laden, hvor vi kan sidde under blåregnens duftende blomster og lytte til biernes summen. Om et par år eller tre...
4 kommentarer:
Hvor er det hyggeligt at høre fra dig igen, men du/I har da godt nok også haft travlt!
Det lyder som om I er ved at falde fint til på jeres nye sted.
Ellen: Tak, kære Ellen. Vi er faldet fint til her; vi har bare haft så travlt med at sætte i stand. Og samtidig er tempoet nok også sat lidt ned - der skal være tid til at hygge også. Og tage på autocamperture... lige om lidt ;-)
Da tiden løber af sted,
er det svært at få det hele med.
Man må lære at der ikke er nogen tid,
så man kan få gjort alt det hvor på man sætter sin lid.
At kunne arbejde i huse og have,
det er en fryd som skal ses som en gave.
At sætte ord på sine tanker,
kommer når tiden på døren banker.
Jeg tror at vi alle kender det med tiden der ikke er der, når man har brug for den.
Det er et skønt liv I har fået, synes jeg, selvom det kan være hårdt arbejdt.
Varme hilsener
fra København
Mariane
Mariane: Det ER virkelig så sandt, som det er skrevet, kære Mariane. Og jeg holder meget af at arbejde med hus og have. Især det sidste giver mig så mange skønne naturoplevelser, så alt i alt er jeg også meget taknemmelig for det liv, vi har fået. :-)
Send en kommentar