Hjemme igen

Hjemme igen - og nu er det min tur til at gå på marked. Nærmere bestemt loppemarked - for vi er i gang med en større oprydning i skabe og gemmer. Første gang bliver på søndag, hvis ellers vejret vil, for her er det udendørs. Vi står bag Charlottenlund station fra 8.00 - 14.00.

Næste gang er det på Charlottenlund Travbane, hvor der bliver holdt (indendørs) loppemarked lørdag den 17. september. Her har jeg aldrig været før, så det er lidt spændende.

Hvad jeg skal sælge? Ja, det bliver blandt andet musik og lydbøger, porcelæn fra England, bøger, tegneserier og alt muligt. Vi lægger på flere måder an til en "lettere" tilværelse... ;-)

Markedsdag

Bornholmer-vejret er ret så omskifteligt lige nu, men heldigvis var der søndags-sol over Gudhjem og kræmmermarkedet. Bilerne blev kørt ned på havnen, og så blev bagagerummet åbnet og borde stillet op, så man kunne sælge af de hjemmefremstillede ting.

Jeg troede ikke, at man kendte til car boot sales i Danmark, men det gør man åbenbart. I England er det den store weekendfornøjelse, og jeg har tit været på det lokale for at købe bøger og ting til huset. Men på de danske loppemarkeder - i hvert fald her hvor jeg bor - må man ikke have bilen med, og det er ellers så smart og meget nemmere.

Nå, men der blev solgt smykker, trøjer, sten, pileflet og malede ting, selv om det vist gik lidt trægt - måske var vejret for fint og isene for gode? Det var dog hyggeligt alligevel; for bare det at sidde i den friske luft og sludre med folk var søndagsturen værd. Og i dag er der atter en kræmmerdag...

En lille strik

Min svigermor er superdygtig til at strikke, og det er jeg ikke! Men hver gang jeg besøger hende, ser jeg med slet skjult misundelse på bunkerne med strikkegarn, for det lokker nu lidt.

Håndarbejde har aldrig været min stærke side. Jeg husker tydeligt, at jeg som regel kun nåede den ene af et par handsker eller sokker i skolen, og når årsafslutningens udstilling oprandt, blev min ene handske gemt af vejen omme bag de andres pragteksemplarer. Eller året efter, hvor jeg skulle sy en badejakke med hætte, og knapperne og lommerne manglede. Jamen, der var jo ikke så meget tid - og bortset fra de små detaljer var jakken skam fin, og jeg brugte den selv...

Som nygift dukkede strikkelysten op igen, og på det tidspunkt fik jeg endda gjort projekterne færdige. De var måske ikke så fantastisk kønne, men de var klar til brug - og de var dejligt varme. Jeg sled adskillige sweatre op, for de var gode i haven og herlige under en vinterjakke, og dér kunne de jo heller ikke ses. Som regel blev de nemlig lidt for store og lidt for skæve i sømmene, men pyt - hvorfor hænge sig i den slags petitesser...

Men nu dukker lysten altså lidt frem igen. Det skal ikke være noget med yndigt babytøj eller noget med hulmønstre til mig - den slags er svigermors gebet. Men en nem sweater eller endnu bedre en cardigan med lutter ret- eller glatstrik; det kan jeg da finde ud af. Og så har jeg noget at pusle med de næste 3-4 år... ;-)

Sommerdag og gråvejrsdag

I går skinnede solen fra en skyfri himmel, og mens min rare mand arbejdede, kørte svigermor og jeg en tur til Svaneke, hvor jeg havde et lille ærinde. Bagefter luntede vi ned i havnen og købte en isvaffel, som vi delte med de lokale hvepse, og mens vi sad og smæskede os, sejlede det smukkeste skib forbi. Jeg fik selvfølgelig ikke fotograferet det, fordi jeg var indsmurt i valnødde- og bananis, men det lignede næsten Svanen, som jeg netop har skrevet om i Skønne Dage:

I 1856 bestilte skibsreder Peter F. Heering et tremastet barkskib hos købmand Jens Müller Nansen, og Henrik Hansens skibsbyggeri i Svaneke stod for byggeriet. To år efter løb Svanen af stabelen, og det var det største og smukkeste skib, der nogensinde blev bygget i Svaneke.  

Man er ved at bygge en tro kopi af skibet i Nexø, men det varer endnu nogle år, før det er færdigt...

I dag har vejret været helt anderledes - gråt, blæsende og kedeligt. Men ikke så kedeligt, at det ikke er godt for noget andet - nemlig kortspil, hjemmehygge og flæskesteg... :-)

Det er da Bornholm...

Ralline, Lavendel og Sherlock alias Sussi/Sussinghurst havde regnet den ud - det er da Bornholm. Og, som Ralline ganske rigtigt skriver, så har Bornholm altså andet end runde kirker. Den på billedet i det forrige indlæg er fra Rønne - ligesom det smukke hus her.

Vejret har været skønt, men i dag har det nu mest være hjemmedag, havedag, arbejdsdag og familiedag. Der bliver tid til ture og andet sjov, for vejrudsigten lover fortsat god opførsel... sådan nogenlunde...

Der bliver forhåbentlig også mulighed for lidt kræmmermarked på bornholmsk manér, for min søde svigermor er blevet bidt af en kreativ kræmmer og sælger hjemmestrik til turisterne. Og jeg skal helt sikkert med... ;-)

På farten

De næste dage vil Deres Udsendte blogge fra.... ja, hvorfra mon??

Kort og godt

Mit indlæg i går fik mig til at tænke på en anden måde at spare på. I England er det nemlig meget udbredt med kort af forskellig slags - de såkaldte "loyaltycards". Nogle butikskæder stoppede med dem under krisen, blandt andet W H Smith, som er en kombineret kiosk/boghandel, men andre kører ufortrødent videre.

Det er også meget brugt med "køb tre, betal for to", og det benytter jeg mig flittigt af, når det drejer sig om ting som tandpasta, hårshampoo, vitaminpiller og den slags, som man alligevel køber. Netop Boots, der er Englands svar på Matas (eller omvendt), har meget tit den slags tilbud, og de kan udvikle sig til det lettere komiske...

På et tidspunkt gik jeg ind i en stor Boots for at købe noget creme. Jeg købte også et par andre småting og gik hen til kassen for at betale mine indkøb, der vel løb op i små 80 kr. Jeg gav ekspeditricen mit kort, og så begyndte hun: Der er egentlig tre for to af de dér cremer. Og det behøver ikke at være cremer; det er tre for to af hele serien. Om ikke jeg ville have en ting mere, for jeg havde købt to ting fra serien? Det ville jo ikke koste mig noget...

Meget venligt og meget logisk! Heldigvis var der ikke andre mennesker i kø bag mig, så jeg skyndte mig hen og fandt en anden ting, som jeg også brugte.

Så fandt ekspeditricen en ny ting i kurven: Lige netop denne her er der to for samme pris på i denne uge. Vil du ikke have én mere? Det koster jo ikke ekstra...

Jeg pilede hen og fandt en tandpasta mere...

Se, denne her udløser en voucher, som du kan bruge, når du køber shampo af det mærke næste gang. Men hvis du nu betaler disse her ting, så kan du bruge voucheren til shampooen bagefter. Det må bare ikke være i samme ekspedition...

Jamen, indlysende. Meget smart tænkt! Selvfølgelig betalte jeg bare i to omgange...

Kunne du tænke dig at bruge de point, der er sparet op på kortet?

Øhm, jo tak. Hvor meget står der?

Det dækker fint dine indkøb her. Nu tager vi lige den igennem først...

Bagefter betalte jeg med voucheren for shampooen - hvilket udløste en ny voucher til senere brug...

Jeg endte altså med en posefuld af ting, som jeg ikke skulle betale for. Jeg kan godt huske min rare mands meget forundrede ansigt, da jeg kom bærende ud med den og samtidig gav ham de ti pund tilbage, som han havde givet mig at handle for...  :-)

En sparegris

Min far var en meget økonomisk person, og jeg ville sommetider ønske, at jeg havde arvet lidt mere af hans sparsommelighed. Man kan dog ikke sige, at han ikke prøvede - for jeg husker tydeligt, at jeg som ret lille blev taget med over i den lokale afdeling af Bikuben, hvor jeg fik min allerførste bankbog. En fin gul én, som jeg var meget stolt over!

Samtidig blev jeg introduceret for begrebet "sparemærker". Det var en herlig opfindelse - især for sådan én som mig, der elsker den slags samlerier. Man kunne forvandle sine sparsomme sparepenge til frimærker, der så blev sat ind i et hæfte - og når hæftet var fuldt, kunne det indsættes på bankbogen. Typisk var værdien vist 10 kr., og jeg nød at se, at tallene i den gule bog blev større og større.

Senere opdagede jeg, at man kunne købe sparemærker på skolen også, og jeg udviklede mig i den grad til en nærigpind. Hver en ti-øre blev omsat til sparemærker, og jeg var meget innovativ, når det drejede sig om at skrabe penge sammen. Hvis ikke der var opgaver, der udløste lommepenge i hjemmet, så opfandt jeg nogle!!

Gad vide, om min far nogensinde fortrød sit initiativ... ;-)