Lidt romantik skal der til

Da vi var ganske unge, var vi fattige som små kirkerotter, men vi ville alligevel så gerne sydpå. Det lykkedes os at få en afbudsrejse på et pænt, men billigt hotel på Menorca, og det var vi ovenud lykkelige for.

Lige ved siden af lå et meget stort, elegant hotel med swimmingpool, udendørs bar og alt muligt. Når vi gik aftentur, lød der musik fra baren, og vi så lidt længselsfuldt derind - men der var skam indhegnet for at holde "pøblen" ude, så vi måtte nøjes med at kigge.

Det var der da heldigvis råd for: En af de følgende aftener tog vi vores tandkrus og en flaske vin med, satte os til rette på en bænk lige uden for det fine hotel og nød musikken. Og da Frank Sinatra sang "Strangers in the Night" ud i det lune aftenmørke - akkompagneret af et kor af cikader - dansede vi tæt. Midt på den øde spanske landevej, og det var så frygteligt romantisk...

Loppemarked i dag

En del af "vareudvalget" på loppemarkedet...

I dag er det så loppemarkedsdag - den første af tre. Jeg har været tidligt oppe (det er ellers ikke noget, jeg ynder...) og pakket bilen med ting og sager.

Der er åbent på Lunden i Charlottenlund fra 9.00 - 14.00.

Måske ses vi? :-)

Ny adresse til ANGLOFILIA

Sådan så det ud i begyndelsen...

Den 1. oktober flytter mit ANGLOFILIA showroom ned til Ordrup, hvor jeg har lejet et lille kontor på Ordrupvej 101.

Det glæder jeg mig meget til, og det bliver så dejligt at få varerne ud af huset, så jeg kan få orden i sagerne og igen bruge spisestuen til det, den er skabt til... :-)

Hjerneceller i dvale

Jeg tror, at sommerens meget regn har fået mine hjerneceller til at ruste! I hvert fald er der noget, der tyder på det! Jeg ved da GODT, at Steffi Graf er gift med Agassi (jeg har lige skrevet en artikel om Wimbledon), og jeg ved da GODT, at læren om celler hedder cytologi (jeg har læst en masse helsebøger). Til gengæld aner jeg ikke, at Astana er hovedstaden i Kasakhstan, eller hvad planetarisk tåge er. Jo, vi kommer skam vidt omkring i det daglige...

Vi har nemlig genoptaget vores hverdagsritual med quiz til maden (det er sådan nogle rigtig dårlige vaner, man kan have, når man bare er sig selv og ikke behøver at sidde pænt ved bordet). Hver dag tager vi en halv-times dyst med HVEM VED MEST fra svensk TV. Det gør kun sagen lidt værre, at det hele foregår på svensk - her har jeg en klar bagdel, for min rare mand er bornholmer og nærmest født op med svensk TV. (Det er jeg egentlig også, men jeg indrømmer det bare ikke, shhh.....)

Lige nu fører han. Med et par point. Men jeg skal nok komme efter ham, skal jeg. Mine hjerneceller trænger bare til øvelse - og lidt rustfjerner måske... ;-)

Hverdagsliv

Set i Jyske Bank:

Hvorfor er der så meget måned tilbage, når pengene slutter?

                                                   John Barrymore

Tilbage til fortiden

Jeg har altid elsket ting, der hørte til barokken. Hvis man ellers troede på den slags, skulle man tro, at jeg har været der før, for jeg føler mig i den grad hjemme i tidsperioden omkring det 17. og 18. århundrede.

Allerede da jeg var seksten, holdt jeg af mørkt egetræ, der var mærket af tidens tand. Jeg nød at gå i antikbutikker med rustikke møbler; jeg havde altid tændte stearinlys i stager af støbejern, og jeg lyttede til spændende musik af Bach og Vivaldi. Senere lærte jeg mange andre komponister at kende, så jeg efterhånden fik en ret pæn samling af barokmusik.

De barokke tilbøjeligheder har jeg stadigvæk. Nu har jeg et smukt flamsk vægtæppe hængende, der godt kunne ligne noget fra dengang, og jeg har en flot løvelampe, der egentlig er en afstøbning af en figur fra et meget gammelt engelsk hus.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det var en ren tilfældighed, at jeg endte med selv at få et hus fra midten af 1600-tallet...

Strikkedrømme

Der hentes strikkeblade på biblioteket og granskes opskrifter. Der studeres og vurderes og bestilles garn. Det er alt sammen vældig sjovt og spændende - og det allermest spændende er, om jeg overhovedet kan huske at strikke...  ;-)

Lutter nydelse

Jeg må indrømme, at jeg er i mit es i øjeblikket. Dette her efterårsvejr er det bedste, jeg ved, og jeg er sikker på, at jeg griner saligt, når jeg går mine ture. Man bliver så dejlig forfrisket af traveture i blæsevejr, og jeg har slet ikke lyst til at beherske mig; jeg går og går, indtil mine ben næsten går af sig selv.

Alle vegne er der smukke syn - som dette her i lutter røde og grønne farver. Jamen, er det ikke fantastisk flot?!