Skøjter uden is

I fortsættelse at mit indlæg i går vil jeg her præsentere isskøjterne, hvor man slet ikke har brug for is. Jeg så dem forleden i en TV-udsendelse, og det er da sjovt, at det kan lade sig gøre...

Kommer tilbage og siger godt nytår senere... ;-)

En skøjteprinsesse

Jeg elskede at løbe på isskøjter som barn, og jeg kan stadig mærke suset i maven, når jeg står og ser på en skøjtebane.

Alle TV-udsendelser med kunstskøjteløb blev fulgt, og jeg strøg over i Lindevangsparken, så ofte det kunne lade sig gøre, for her "vandede" man den cementerede boldbane om vinteren, så det blev en skøjtebane. Andre gange tog jeg toget til Islev skøjtehal, hvor jeg kunne løbe i timevis - kun afbrudt af en portion friskbagte æbleskiver.

Da jeg var tyve og boede i Bruxelles, blev jeg inviteret med på skøjtebanen dér, og jeg var selvsikker og overbevist om, at man da aldrig glemte at løbe på skøjter. Jeg så stadig mig selv som en skøjteprinsesse, men den drøm brast hurtigt. Jeg sad på halen på isen det meste af tiden...

I en mere moden alder tog jeg mig pludselig sammen og kastede mig ud i skøjteløberkunsten igen. Jeg meldte mig til nogle undervisningstimer, polstrede mig med adskillige lag tøj og tilbragte mine lørdage på isen. Åh, det var en herlig tid. Selv om jeg var rusten, så var teknikken ikke helt glemt, og højdepunktet kom, da jeg flere gange løb banen rundt i frisk tempo til tonerne af "Søren Banjomus".

Man bliver heldigvis aldrig for gammel til at føle barnlig glæde... :-)

Tid til at pusle...

Der bliver puslet meget i disse dage. For det første har jeg som altid juleferiens udvalgte puslespil i gang, og jeg har fundet ét, der rigtig fik mig til at længes efter England og de engelske Tea Rooms. Så det er egentlig meget heldigt, at jeg snart skal derover igen...

Og så er jeg i fuld gang med et lille nytårsprojekt til min dukkehusside - det er også noget være "pusselværk", og jeg skal vise jer resultatet om nogle dage...

Tiden går...

Nu har jeg kæmpet - indædt - mod min rare mand i den svenske quiz "Vem Vet Mest" i samfulde tohundredeogtredive af årets dage.

Lige nu står den 2065 mod 2063.... så der er ikke meget, der skiller os.

Kampen om førerpladsen tilspidses her de sidste dage, for den 31. december er sidste chance, og jeg SKAL bare vinde.

Ellers kommer jeg til at høre på min "rare" mands hoveren hele næste år.

Visse ting er bare ikke til at bære...!

PS. Hvis I undrer jer over billedet, så er det et meget specielt ur, der hænger i et engelsk butikscenter. Der sker mange sjove ting, hver gang klokken slår hel... ;-)

Himmelsk

Selv en mørk og dyster himmel kan være flot og spændende - især når den ses på baggrund af smukke, gamle engelske huse.

Da vi besøgte Broadway i november, begyndte dagen med blå himmel og hvide lammeskyer, men den endte med sort himmel og øsende regn.

Du kan se flere himmelske bidrag hos Petunia lige her...

Dovnedag

Jeg elsker juledagene som i min version er rene og skære "dovnedage". Dage med et udvalg af hyggelige film, gode bøger og lækre "håndmadder" for at gøre det hele så nemt som muligt. Ind i mellem dog også en god travetur for at få luft og komme af med bare nogle af julekalorierne...

Til filmene hører blandt andet de gode, gamle klassikere, som jeg aldrig bliver træt af. Film med Fred Astaire, Ginger Rogers, Gene Kelly, Judy Garland og alle de andre - og i går blev det en meget julet julefilm: Holiday Inn med Fred Astaire og Bing Crosby.

I filmen dansede Astaire - som altid - helt utroligt godt, og Crosby sang sin "White Christmas". Så kan man vist dårligt komme mere i julestemning...

Gør det selv mandelgave

Hvad gør man, når man ikke kan opdrive en ordentlig, gammeldags marcipangris til mandelgave?

Så må man selv hitte på et alternativ, og også den slags kan blive lidt... nå ja, alternative...

I stedet for mandlen fik alle tre udleveret et stort stykke økologisk marcipan, lidt pynt og lidt mandler. Og dernæst - efter indtagelse af julemaden - til opgave at udforme helt sin egen gris.

Som det ses, var der én, der misforstod opgaven lidt og fremstillede en marcipansnemand. Der var én, der nærmest fik udformet en slags blindmus... og så var der én, der fuldførte opgaven til noget, der rent faktisk lignede en marcipangris. Lidt.

Ja ja, man har kun det sjov, man selv laver, og jeg er sikker på, at marcipan...øh...figurerne smager dejligt til eftermiddagskaffen i dag.. ;-)

Julefred og -fryd

Nu falder julefreden over det lille hjem. Der er pyntet, bagt og lagt gaver under træet, og i morgen skal vi bare på kirkegården med røde tulipaner til min far. Det er blevet en tradition hos os, og for min mor er det ikke rigtig nogen god jul, hvis vi ikke gør det. Så det gør vi selvfølgelig!

Imens kan flæskestegen stå på langtidsstegning i ovnen, og vi er meget spændt på den, for det er en "underlig" ovn. Det synes vi i hvert fald, fordi den er helt anderledes end vi er vant til, men småkagerne blev fine nok, så det bliver stegen nok også... :-)

Juletræet er pyntet, og hver gang jeg ser på det, kommer jeg til at tænke på den sang, som min far elskede:

Juletræet med sin pynt
venter på, vi får begyndt.
Aldrig har det vær't så grønt,
aldrig har det vær't så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.

Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag ...

Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
dér, hvor træet kommer fra.

Alle vegne ud og ind
glimrer edderkoppespind ...
mon der ikke bor en spurv
her i denne lille kurv?
Kræmmerhus med nødder i
er grangiv'lig kogleri.

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd'lig jul.