I nat fik vi endnu en dyne sne - og denne gang faldt fnuggene som kæmpestore "fluffede" dun, der lagde sig elegant til rette på grene og huse. Så Great Malvern så endnu mere eventyrlig ud end sidst, og vi kunne ikke modstå en gåtur i de snepyntede gader.
Vi gik forbi ét af de store, gamle huse, der var ved at blive renoveret og udstykket til 9 lejligheder med udsigt. Og sikke en udsigt...
onsdag den 23. januar 2013
mandag den 21. januar 2013
Hyggelig pub-aften
Vi har adskillige pubber og restauranter i nærheden, men vi ender ofte på The Fox. Her kan vi nemlig lige så stille trille ud af vores egen indkørsel og bare fortsætte videre ned ad en meget smal vej, der ender ved floden. Her ligger pubben, og her føler vi os dejligt hjemme. (Det med floden kan så være et problem, for netop denne pub er oversvømmet med jævne mellemrum... stakler!).
Sådan cirka en gang om ugen står den på aftensmad ude - nogle gange to, hvis vi er på farten - for det er ikke synderlig dyrt. Et godt måltid koster omkring 100 kr., og man kan jo spare desserten, hvis man vil. Det vil vi nu sjældent...
I dag stod den på fisk til hovedret og Bread and Butter pudding til efterret. Og så er jeg, der ellers ikke kan fordrage øl, ved at få smag for Guinness. Hvad skal det ikke ende med...?

lørdag den 19. januar 2013
Masser af sne
Der er ikke noget som en masse sne, der kan vække barnet i mig. Og Hollymount er ikke det værste sted at være, når man vil tumle sig i sne - her er i hvert fald rigeligt af den, som I kan se.
Heldigvis har vi ikke brug for at tage ud i trafikken, der nok er mindre sjov. De store supermarkeder bringer varer ud, så jeg bestiller bare, hvad vi har brug for og får det bragt. Hvis det kniber for varevognen at køre op ad vores indkørsel (for de bruger sjældent vinterdæk her), kan vi altid køre ned for enden og hente.
Det eneste, jeg godt kan være lidt utilfreds med, er, at jeg ikke får afprøvet mit nye "legetøj" i Waitrose. Jeg er nemlig blevet registreret til brug af håndscanner, og den slags synes jeg altså er sjov.
Så går man rundt og scanner sine varer og kan samtidig se, hvor meget man handler for. Man får også et højt PIP, hvis der er tilbud på - tre for to og den slags. Varerne placerer man i sine indkøbstasker i vognen, og så er det bare at gå til kassen, aflevere scanneren og betale det, der står.
Det er da smart, og det må de gerne indføre derhjemme også. Så slap man for kapløbet og "vare-kvase-armen" ved kasserne...
fredag den 18. januar 2013
Hilsen fra en Iglo
I dag har sneen væltet ned, og det vil den efter sigende fortsætte med hele weekenden. Med mellemrum tager vi bilen og kører frem og tilbage af den lange indkørsel, så vi kan holde den fri for (høj) sne - for vi har ikke specielt lyst til at skovle SÅ mange meter.
Og for at se tingene fra den lyse side:
Smukt ser det ud (jeg viser billeder i morgen), og det er kun anden gang, jeg oplever Hollymount i snevejrstøj. Jeg glæder mig over snemandsbygning i haven, sneboldskamp, udfordrende traveture haven rundt i høj sne, hentning af pejsebrænde og varm chokolade foran pejsen bagefter. Heldigvis har vi masser af brænde og endda en brændeovn i hver ende af huset, så vi klarer os.
Hus for én i Broadway
Der er to værelser: En stue forneden ved siden af køkkenet og et soveværelse for oven ved siden af badeværelset. Det er alt, men til gengæld koster det kun ca. 1.700.000.
Og så ligger det midt i Broadway, der - sammen med Great Malvern - er én af mine favoritbyer. Det ligger endda midt på den fine hovedgade, omgivet af de smukkeste huse.
Se det kunne godt friste, hvis jeg altså var alenepige, for der er bestemt kun plads til én - og det endda med lidt god vilje... ;-)
Foto: Hamptons
torsdag den 17. januar 2013
Butiksdød
Der er efterhånden rigtig mange butikker, der bukker under herovre.
Forleden var det fotokæden Jessops, der lukkede dørene for sidste gang - og nu er det HMV. Butikskæden, som nok de fleste kender fra besøg i London, og hvor jeg i hvert fald personligt har købt utallige plader, CD'ere og film.
Da jeg gik ind i min vante tøjbutik for at købe en bestilt hue til min mor, fik jeg at vide, at butikken nu kun eksisterede i internet-version.
Byernes hyggelige hovedgader bliver unægtelig noget triste - og det gælder selvfølgelig ikke bare her, men også hjemme - når butikkerne én efter én drejer nøglen om.
For at gøre vores egen personlige indsats for bevaring af de elskede bogbutikker brugte vi mindst en time med at søge efter lækkerier på hylderne. Og fandt hver en god stak, som vi nu sidder og hygger os med...
Foto: Beverly & Pack

onsdag den 16. januar 2013
Så kom sneen
Så kom sneen og lagde sig som et tyndt tæppe over landskabet. Men ikke i voldsomme mængder - her, hvor billedet er taget, er vi højt oppe, for vi var på udkig efter et nyt kaffested, som vi havde hørt om.
Indrettet ganske moderne i en gammel stald med denne udsigt var det ikke det værste sted at være, og bagefter kørte vi ned fra højderne til byer, hvor der knapt var faldet et fnug. Tværtimod skinnede solen på den smukkeste vis og gav os lyst til at gå tur mellem gamle huse og marker.
Men det var iskoldt, og englænderne pakkede sig ind og så ikke ud til at nyde det, men de er vel heller ikke så vant til det, som vi trods alt er.

mandag den 14. januar 2013
Tur i Great Malvern
Jeg er blevet så glad for byen Great Malvern, der ligger utroligt kønt med bjergene i baggrunden. Vi går tit tur her, for der er så mange veje og parker at gå i - hvis man da ikke lige er oplagt til at lege bjergged og vælge stierne op i bjergene.
I går blev det kun til byveje, og det kan såmænd give motion nok, for de fleste er ret stejle. Midt i byen står en brønd, hvor drikkeklart kildevand altid rinder (det smager godt!), og ved siden af står statuen af komponisten Elgar og skuer ud over byens hovedgade.
Når man følger vejen langs kanten af bjergene, kan man nyde synet af smukke, gamle huse, der for manges vedkommende er indrettet til hotel eller Bed and Breakfast. Og de fleste har en ganske ubeskrivelig flot udsigt, fordi de ligger så højt. Det må være ret fantastisk at sidde her i vinduet og kigge ud.

Abonner på:
Opslag (Atom)