onsdag den 28. august 2013

Det tegner sig...

Lidt efter lidt flyttes ting op til det lille hus i Lynge. Lidt efter lidt tegner der sig et billede af noget, der kan blive rigtig hyggeligt. På fredag holder jeg åbent for første gang, så i morgen vil jeg koncentrere mig om at få ting på plads - bare så nogenlunde.

Det skal nok blive godt... :-)

tirsdag den 27. august 2013

Tur til Jylland - sidste del

På Jyllandsturens anden dag startede vi med at holde vågent udkig efter et sjovt sted til formiddagskaffe. Og det fandt vi inden så længe, for pludselig så vi noget med "Bagergården". Altså ikke bare et navn - men en rigtig gammel bondegård indrettet med bageri og restaurant.



Det skulle selvfølgelig prøves. Holmgaard, som stedet hed, blev udforsket, og bagefter blev kaffe og kage bragt udenfor, så vi kunne nyde begge dele i solen. Med udsigt - og med selskab af en hyggelig gammel hund.



Derefter fortsatte vi ud til vandet; ud på Helgenæs og igennem det flotte landskab til Sletterhage fyr.

Af en eller anden grund blæste det en pelikan herude, så vi blev ikke så længe, men fortsatte gennem nationalparken Mols Bjerge (hvor man godt må køre i bil på visse veje) og videre til sidste del på turen: Herregårdsmuseet Gammel Estrup.


Under hele turen havde vi været så heldige med vejret. Og her på Gammel Estrup trak sorte skyer op og blev til regn i samme sekund, som vi var kommet under tag. Efter en rundtur på herregården og en kaffetår i det gammel køkken skinnede solen igen og indbød til havevandring.



Så det gjorde vi. Og med den var vores dejlige weekend slut. Og nu glæder jeg mig bare til næste gang, hvor vi kan mødes og udforske de smukke steder i Danmark.

fredag den 23. august 2013

Tur til Jylland - del 3


Efter de dejlige haver tog vi videre til Mols Bjerge og derefter Ebeltoft. Og oppe på toppen af alting nød vi Lillians medbragte gulerodskage, selskabet og den smukke udsigt.

Vi havde fundet overnatningsmulighed i udkanten af Ebeltoft, så det passede fint med en gåtur rundt i de gamle gader, mens dagen gik på hæld...





torsdag den 22. august 2013

Tur til Jylland - del 2


Nogle af de bedste oplevelser opstår helt spontant. Der er nu min erfaring, og sådan var det også, da vi kørte fra Aagesens have i Hinnerup. Vi slog motorveje og hovedveje fra på navigatorerne og kørte i "konvoj" ad små landeveje - og pludselig så vi skiltet: Åben Have, kaffe og kage. Den allerbedste type skilt efter min mening...

Så vi stoppede hurtigt op og bakkede tilbage til indkørslen. "Furierne" er også en lille butik med plantesalg, og haven... jamen, det var jo i høj grad den, jeg netop har beskrevet i min ønskeseddel...

Der var en vidunderlig stemning med skønne blomster og summende bier, og haven fortsatte tilsyneladende uendeligt og i hvert fald helt ned til en lille skov med egen skovsti. Dér nåede vi nu ikke ned denne gang, for kaffen og "husets kage" lokkede.

Jeg vil i øvrigt lige tilføje, at den kage var den bedste, jeg har fået længe! Og tro mig, jeg er ekspert på området... ;-)







onsdag den 21. august 2013

Tur til Jylland - del 1







Jeg mødte min veninde ved Aagesens Have i Hinnerup, som jeg engang har skrevet en artikel om. Nu kunne jeg ved selvsyn se, hvordan en have på 935 kvadratmeter kan udnyttes til det yderste, for her er flere tusinde forskellige planter samlet trods den beskedne plads.

Ifølge Elmer Aagesen selv var der ikke mange blomster tilbage i haven, men i mine øjne var der masser, og det var så sjovt at gå på opdagelse. For det kan man nemlig godt, når haven er inddelt i områder med små græsstier som forbindelsesled og frodige planter, der vokser i højden. Man kan sagtens "blive væk" på en parcelhusgrund.

Allermest imponerende er det, at Elmer Aagesen selv har skabt det hele fra bunden. Fra bar mark er der vokset en have, og lidt efter lidt er den blevet til det, den er i dag. En virkelig dejlig oplevelse!

Du kan selv besøge haven, hvis du vil have inspiration - den er åben visse dage i sommerens løb og i øvrigt efter aftale med Elmer Aagesen.

mandag den 19. august 2013

Dejlige Djursland

Jeg har haft en aldeles vidunderlig tur til Jylland og især Djursland, og jeg har tabt mit hjerte til de smukke omgivelser og de søde mennesker.

Se bare her: Udsigt så langt øjet rækker og højt til himlen. Er det ikke vidunderligt?!

Jeg fortæller mere om mine oplevelser i ugens løb. De har været mange - og gode!

torsdag den 15. august 2013

ANGLOFILIA efterår


I dag får jeg det nye ANGLOFILIA fra trykkeriet - og det er altid en glæde. Bagefter kommer så arbejdet med at fordele og forsende, så det vil jeg bruge i dag og i morgen på.

Men bagefter lokker en fri-weekend, som jeg syn's jeg trænger til... :-)

onsdag den 14. august 2013

Nogle dage er bedre end andre

I går begyndte hovedpinen og fortsatte hele natten, så nu sidder jeg her og er noget mat. Men er der noget at sige til, at hovedet protesterer, når store skæremaskiner bryder asfalten op to meter fra stuen, og kæmpestore lastbiler drøner frem og tilbage, frem og tilbage fra klokken seks om morgenen?

Nå, men jeg må tage det med ro i dag, selv om det ikke lige var planen. Og så vil jeg glæde mig til weekenden, som jeg skal tilbringe sammen med en kær veninde. Vi skal på "udflugt" og se nærmere på Djursland og omegn, og det glæder jeg mig til.

Så hovedet må godt se at forsvinde... altså pinen... ;-)