Vinduerne i det soveværelse, jeg har valgt som mit, er ret små og sidder højt, så jeg trækker sjældent gardinerne for, men lader lyset være vækkeur. Så jeg vågner gerne tidligt og ligger bare og lytter til stilheden. Men det varer ikke længe, før fuglesangen begynder. Først en bogfinke, så rødhalsen, så solsorten eller sangdroslen. Så nogle ænder eller gæs, der flyver forbi.
Sangen bliver højere og højere og mere intens – især på denne årstid. Og pludselig hører jeg et højt bump og små fødder, der løber hen over taget. Mon ikke det er egernet, der er stået op? Utroligt at det lille dyr kan larme så meget…
Og nu kan jeg også høre, at fårene er vågnet ude på marken. Jeg kan høre mæh og bah, og der er tydeligvis et lam, der er blevet væk fra sin mor. Men om lidt bliver der stille igen, for der VAR hun jo…