onsdag den 25. juli 2012

Planteskolebesøg



Én af mine yndlingsbeskæftigelser er besøg på planteskolerne her. Der er mange af dem; den ene er større og flottere end den anden,  og da de næsten alle har café og restaurant, kan det uden spor besvær udvikle sig til en heldagsfornøjelse. 

Mange gange tager vi bare ud for at kigge, men det ender selvfølgelig altid med, at vi kommer hjem med mindst én plante. Og det er ikke planter det hele. Der er også møbler, ting og sager, delikatesseafdeling, tøj, bøger…  alt muligt. 

Ét af mine faste havecentre har en meget stor hobbyafdeling også, og da jeg på et tidspunkt havde en gæst med derud, spurgte hun ivrigt: Har du ikke et eller andet du kan foretage dig et par timer, mens jeg kigger her

Det havde jeg. Det er sjældent noget problem for mig at bruge et par timer på en planteskole…

7 kommentarer:

Moster Tulle sagde ...

Lyder helt fantastisk og som endnu en grund til at tage til England :-)

Madame sagde ...

åh ja, hvor jeg kender det, Mia - det er skønt at gå rundt og kigge på en planteskole, og denne her lyder helt vidunderlig :-)

Mia Folkmann sagde ...

Moster Tulle: Ja, det er bare så godt - og der er masser af grunde til at tage til England... ;-)

Madame: Man bliver bare fristet i særdeles høj grad, og man skal hele tiden huske, at de dér planter jo altså skal i jorden, når de kommer hjem... ;-)

Ellen sagde ...

Enig: de har nogle helt enestående havecentre derovre - jeg elsker at tage med, når C lige skal hen på det lokale og hente et eller andet - det med caféen er en god ide, tror jeg - det må give lidt ekstra, at folk kan tilbringe mere tid der på en god måde.
Og I har stadig godt vejr? Det glæder mig.

Mia Folkmann sagde ...

Ellen: Jeg tror, at varmen kulminerer i dag - i morgen skulle det blive lidt mere efter min smag. Typisk! I overmorgen skal jeg hjem... Æv!

Sussi / Sussinghurst sagde ...

Fantastisk - jeg kunne ønske mig at alle de danske planteskoler solgte a nice cup of tea, jeg har indtryk af at ALLE steder med bare en smule publikumsinteresse i England sælger te og en lille bid kage, det er en tradition vi mangler :)

Mia Folkmann sagde ...

Sussi: Helt enig! Jeg er sikker på, at en kop te og en bid kage sælger mange flere planter... ;-)