Et sikkert forårstegn

Forleden aften sad jeg og lyttede til motorcykler. Det sker jo hvert år på denne tid, når Bakken åbner, og hvis vinden er i den rigtige retning, kan jeg sagtens høre dem helt ude fra Strandvejen.

Og hvert år kommer jeg i forårshumør ved lyden. For Bakkens åbning er netop én af de små ting, der betyder forår i min verden. Nu har jeg igen mulighed for at trave hele vejen derud ad smukke villaveje med blomstrende træer og fine haver, tage en kort rundtur i selskab med en isvaffel - og så gå hele vejen tilbage igen.

Det er sådan en skøn tur, og jeg glæder mig allerede til den første...

Foto: Sarah Ackerman

Nyt FB design

Så kom der nyt design på Facebook, og jeg har en lumsk mistanke om, at halvdelen af jordens befolkning var inde og skifte billede i går. I hvert fald var det svært at opdatere, men det lykkedes.

Nu er der fine nye billeder på - og resten må jeg så finde ud af hen ad vejen. Jeg skal også lige vænne mig til det nye udseende, men mon ikke det også kommer med tiden...?!

Lidt romantik på en torsdag

I mit indlæg i går om Kastellet kom jeg (selvfølgelig) til at tænke på mit livs kærlighed - ham "den rare mand", som jeg uundgåeligt nævner med mellemrum her på bloggen. Vi mødtes i februar, blev forlovet i maj og gift i november - så det må siges at være kærlighed ved første blik.

Hvis I også vil have lidt romantik i hverdagen, så kunne I nyde at være midtpunktet i denne reklamefilm, som jeg fik tilsendt af min veninde Lillian fra Rejsen for Dig.

Den er da sød... :-)

Københavnerliv

Selv om jeg nok er mest til landet, så er jeg jo faktisk født i byen - nærmere betegnet på Frederiksberg. Men jeg har haft min gang i København lige siden min tidlige barndom og kender den som min egen bukselomme, og jeg har altid holdt meget af vores smukke hovedstad.

Det var én af grundene til, at jeg netop tog udgangspunkt i den, da jeg skulle skrive en Tur med Te artikel til det nye Skønne Dage magasin, og sjovt nok var i hvert fald en del af turen den samme, som Madame beskrev i sit indlæg om søndagens blogtræf.

Et stræk går gennem Kastellet, og det var lige præcis her, jeg mødte min rare mand. Han var i forsvaret dengang og boede derfor på et værelse herude, og i den første tid var det her, jeg holdt til. Det var meget romantisk at gå lange Københavner-ture med udgangspunkt i et skumringstyst Kastel, når vi skulle ud og spise på vores yndlingsrestaurant nær Kongens Nytorv.

Foto: © jorisvo 

Reklame med Rowan Atkinson

Jeg har mange favoritter blandt reklamefilm, og jeg har fundet én mere mere.

Kvaliteten er ikke så god, men det er indholdet til gengæld. :-)

Vågn op til mælk

På min morgenmotionscykeltur er jeg nu kommet til alle de gamle reklamefilm, som vi købte engang. Der er mange skønne perler imellem, og denne her er én af dem. Den er bare så engelsk...

Da jeg begyndte at rejse til England, opdagede jeg, at mælken blev bragt ud - og det var så hyggeligt med en "pint" ved døren, så man havde til kaffen.

De leverer heldigvis stadig mælk ud mange steder, har jeg set...

Forårsagtig fredag

Jeg ved ikke noget bedre end lyden af foråret. Det vil sige, naturens lyde. Duerne kurrer kærligt oppe i tagrenden, og mejserne synger sig hæse for at fortælle alverden, at dette her altså er deres have.

Det er skøn musik i mine ører, mens jeg sidder her indenfor og skriver. Weekenden (eller i hvert fald søndagen) står på rengøring og gæstebud, så jeg må se at blive færdig med mine artikler.

Lige nu skriver jeg om en kunstner, som jeg altid har beundret. Jeg har de smukkeste billeder, der skal sættes fint op, og jeg glæder mig til at se resultatet.

Det bliver en god dag! :-)

Ord på tur

I går havde min rare mand fødselsdag, og selv om han fik gaver og blev fejret af mig og mor, så var der ikke tid til det helt store. Det var jo arbejdsdag, og en travl én af slagsen.

Men vi holdt en lille eftermiddagspause på et par timer. Lige tid nok til en smut til Lyngby, en kaffetår på café og et kig i et par (af fødselsdagsbarnet) udvalgte butikker.

Det endte med en ny computer til ham - ikke så meget en fødselsdagsgave, men mere fordi den gamle var ved at opgive ånden. Men det smager alt sammen af fisk... ;-)

Og til mig - selv om jeg ikke havde fødselsdag - et lille mini-tastatur til min Ipad. Så nu kan jeg også skrive, når jeg er på farten. Det er da smart!

Engelske lydbøger

Jeg har før fortalt om min store begejstring for lydbøger. Den går langt tilbage, for den begyndte vist nogenlunde samtidig med mine rejser til England. Dengang købte jeg bøger på kassetter til brug i min walkman, og så traskede jeg lange ture i selskab med én af mine yndlingsforfattere.

Senere blev det til bøger på CD, som jeg brugte i bilen. Turen hele vejen til England føltes ikke helt så lang, når man blev holdt i åndeløs spænding af en timelang krimi.



Men så opdagede jeg Audible i England - og inden længe havde jeg meldt mig ind for at få månedens lydbog. Efterhånden har jeg et ret omfattende bibliotek, og jeg kan vælge mellem at downloade bare én bog ad gangen eller dem alle sammen. De ligger klar i mit eget personlige arkiv, og jeg kan hente dem lige så tit, jeg har brug for det.

Lige nu har jeg hele tre lydbøger i gang: Én med italiensk undervisning, som jeg hører, når jeg laver mad. På en eller anden måde kommer maden til at smage lidt bedre, når man bruger krydderier med rund, italiensk hånd. Så har jeg altid en god krimi i bilen, og endelig tager jeg en bog med i seng. Den skal helst være hyggelig og så tilpas afdæmpet, at den er til at falde i søvn til.

Jo, lydbøger kan bruges til mange ting... :-)

Foto: Iwona Grodzka 

Bøger vi aldrig må glemme

Mens jeg selv er lykkelig selvlært, så var mine kusiner akademikere. Det betød, at det nærmest var udelukket at tilbringe tid sammen med min yndlingskusine her om foråret, for det var jo eksamenstid, og hun skulle læse.

I stedet indgik vi et kompromis. Jeg tog ud til hende, så vi kunne drikke te og hygge lidt mellem læsningen, og så læste jeg ellers med på nogle af de bøger, hun havde på sit pensum.

På den måde fik jeg smag for af de store klassikere, som efter min mening bør læses. EXODUS af Leon Uris er én af dem - og Anne Franks dagbog er en anden.

Jeg græd, da jeg læste Anne Franks dagbog. Den var så fantastisk god - og så fantastisk gribende. Og det er ganske enkelt én af de bøger, der aldrig må glemmes.