onsdag den 8. september 2010
Smeltet chokolade...
Så er jeg her igen! Der er styr på bladet, og jeg har hovedet over vandet. Jeg glæder mig bare SÅ meget til den 1. oktober.
Indtil da er der meget andet at se til. Men inden jeg kaster mig over det, vil jeg lige spille en af mine yndlingsmelodier. For selv om jeg er mest til klassisk musik, så er dette her altså ren fryd og maven fuld af smeltet chokolade! Aaahhhhh...
Ses i morgen!
fredag den 3. september 2010
En lille pause
tirsdag den 31. august 2010
Med bjørn på...

Lad det være sagt med det samme: Jeg HADER at blive fotograferet og gør det kun modvilligt. Men der skulle bruges et pressefoto, og så var der ingen vej udenom.
Her står jeg så med armene fuld af bamse, og når jeg ser på billedet af mig selv, har jeg en smule svært ved at forstå, at jeg netop har tilmeldt mig Bentes blogkvinder +40...
Jeg synes, at jeg ligner et forvokset pattebarn, men dåbsattesten siger godt nok noget helt andet! ;-)
søndag den 29. august 2010
Ture med Helga

Jeg har tit spekuleret på, hvad vi egentlig gjorde før Helga. Helga er vores navigation i bilen, og navnet fik den, fordi den bruger kommandostemme ligesom Helga i den engelske serie Allo’Allo’.
TIL HØJRE HER! DREJ SKARPT TIL VENSTRE!
Vi har haft SÅ stor glæde af den (eller rettere dem, for der har været flere Helga’er i vores liv), og navigationen har ført os frem til de utroligste steder. Men vi har også prøvet en del ture, som vi godt kunne have undværet.
Den værste var dengang, hvor vi skulle tværs igennem Sussex og Surrey i England, fra vest til øst, og der går en fin landevej, som sagtens kan bruges. Men det var Helga ikke enig i! Hun foretrak motorveje, og da vi havde glemt at slå ”motorvej fra” og i øvrigt sad og snakkede, så opdagede vi lige pludselig, at vi var på vej mod London, der altså ligger nordpå i forhold til dér, hvor vi skulle hen.
Resultatet blev køer og myldretid og mange eder og forbandelser. Turen, der burde have taget et par timer, tog mindst dobbelt så lang tid, og vi nåede frem til vores bestemmelsessted MEGET sent. I bælgmørke. Er der noget, jeg virkelig HADER, så er det at køre i bælgsort mørke på bittesmå, smalle engelske landeveje, som man ikke kender. Det skal siges til Helgas ros, at vi fandt frem til vores Bed and Breakfast, og uden hende havde vi aldrig fundet stedet i mørket. Men UDEN hende havde vi været fremme, mens det var lyst!!
Andre gange er vi blevet ledt ind på veje, der udvikler sig til noget mareridtsagtigt. Smalle grusveje, der bliver smallere og smallere, så de til sidst er helt umulige at vende om på. Åh jo, den har vi tit været på. Og det viser sig altid, at der var en ganske udmærket asfalteret vej, som kunne være brugt i stedet for. Som dengang hvor vi sneg os frem på smal og stenet kystvej i en sænket Golf, og hvor vi blev modtaget med ordene: ”Hvor kom I fra? I kan da ikke være kommet af kystvejen, for den er der ingen, der tør køre på…”
Vi er også blevet ført ind IGENNEM London i autocamper! Selv om vi var meget opmærksomme på, hvilken vej vi skulle for at undgå det, så lykkedes det alligevel Helga at liste os derind. Og gæt, hvor nemt det var at finde UD igen…!
Man keder sig aldrig med en navigation i bilen…
lørdag den 28. august 2010
En eventyrhave
En lille bitte gæst
fredag den 27. august 2010
ABC i ord og billeder

Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet T – som i TEHÆTTE.
En tehætte kan have mange udformninger, og denne her er fremstillet efter engelsk forbillede. De strikkede og hæklede tehætter var meget populære i 1940'erne - og nu har de fået en renæssance.
Denne version er vældig praktisk, for tuden stikker frem af en lille åbning, så man kan hælde uden at tage tehætten af...
Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...
torsdag den 26. august 2010
En ung Mia

Inspireret af dagens indlæg fra Madame kommer hermed et billede af en ung mig, der dengang arbejdede i "Det Økonomiske og Sociale Udvalg" i Bruxelles.
Det var en vidunderlig tid, og det blev til hele to år i Belgien.
Det er mig til højre i den blå kjole (og en cigaret i hånden, uf da!) - og de andre piger er mine søde kolleger, som jeg tit tænker på.
Gad vide, hvad de foretager sig i dag?
Abonner på:
Opslag (Atom)



