Oplevelser med en Golf

Billedet er lånt fra Knuthenborg Dyrepark

For nogle år siden kørte vi en tur til Knuthenborg Dyrepark i vores lille VW Golf V5. Bilen kørte som en drøm, så vi var meget glade for den, og det var vi også den dag. Lige indtil vi skulle besøge Tigerland...

For i samme sekund den store, solide jernlåge havde lukket sig bag os, begyndte det at ose fra motorrummet. Vi stirrede forbavset på instrumentpanelet og opdagede til vores gru, at temperaturnålen var nået helt ned i bunden af det røde felt. Hvordan i alverden var det sket? Bilen var simpelthen lige pludselig og uden varsel ved at brænde sammen. INDE i tigerburet.

Vi så os febrilske omkring. Ikke et øje ved lågen. Om vi havde husket at tage mobiltelefonen med på tur? Hvad tror I? Så der var ligesom ingen anden mulighed end at køre med sneglefart med rundt, så vi kunne komme UD igen. Alternativerne havde vi ikke lyst til at tænke på.

Aldrig har en kort tur været så lang. Rundt om os stod tigrene og så eftertænksomme ud. Måske overvejede de, hvordan kogt mad smagte…?

Endelig, endelig nåede vi udgangen, og langsomt, langsomt gled lågen op, så vi kunne komme ud og parkere bilen.

Da den var kølet ned, fortsatte vi forsigtigt kørslen. Vi havde checket, om der manglede olie eller andre vitale væsker, men det gjorde der ikke. Bilen opførte sig pænt, og pilen holdt sig nede, hvor den skulle. Åh hurra, hvis vi bare kørte stille og roligt, så gik det nok alt sammen.

For at komme ud af parken skulle vi igennem et stort område med næsehorn. Og da vi var midt inde i området med skiltene ”stå ikke ud af bilen i dette område”…. gik bilen i stå! Aaaarhj altså!

Efter tre nervepirrende forsøg startede bilen igen. Og den holdt sig heldigvis i gang under resten af turen. Da vi først var kommet ud af parken og kørte mod København, opførte bilen sig perfekt. Nu blev den jo kølet ned, og så var der ingen problemer.

Vi kørte selvfølgelig straks på værksted med bilen, der dog med hånden på hjertet erklærede, at der ikke var noget i vejen med den. Alt blev checket, alt var, som det skulle være… de kunne ikke forklare, hvad der var gået galt, men det måtte være en enkeltstående oplevelse…

Det var det så ikke, men det er en helt anden historie...

ABC i ord og billeder

Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet Z – som i Zoome...

Det ord kender de fleste bloggere til, for vi zoomer ind, når vi fotograferer noget meget småt. Som denne søde humlebi...

Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...

En god, grå dag

Uf, hvor var det mørkt i morges; jeg kan slet ikke vænne mig til, at der må tændes lys i stuen fra morgenstunden. Puskis gider slet ikke stå op, og de to små fuglevenner knirker gnavent af mig, når jeg fjerner deres nattæppe.

Men al det triste kan jo vendes til hygge, hvis man tænder et par stearinlys og stiller en fyldt tepotte på bordet. I dag skal der skrives og til det brug er vejret perfekt!!

Rigtig dejlig torsdag til jer derude... :-)

HIMMELSK

Så er det igen onsdag og tid til Petunias himmel-leg.

Også denne uges bidrag kommer fra England, hvor sorte fugle har slået sig ned i de delvist udgåede træer på marken omkring mit engelske hus.

Jeg elsker stemningen, når fuglene i store flokke vender hjem efter en dags udflugt, og jeg har det fint med, at de bor hos mig. Råger og krager er kloge og spændende fugle, og ravne er jeg særligt begejstret for.

Du kan se andre himmelske bidrag her...

Køb blomster, køb (silke)blomster...

Åh hurra! Vores søde computerdame kom fluks i formiddag og fik retableret forbindelsen. Hvor ER man dog afhængig af det internet; vi havde nærmest abstinenser, mens vi undværede...

I eftermiddag kastede min mor og jeg os over butikkens blomsterafdeling. Der skulle systematiseres, der skulle bindes buketter, og der skulle fotograferes til netbutikken. Når nu der også skal være plads til min mor og Rikke i huset, må vi jo økonomisere med pladsen (alt imens jeg drømmer om den fine ladebygning, min butik engang kan være i...).

Måske kan loven om tiltrækning hjælpe mig med at finde sådan én...? ;-)

Tycho Brahes Dag

I dag har jeg haft en rigtig Tycho Brahes dag, hvor ALT er gået forkert. Vidste I, at astronomen Tycho Brahe netop beregnede, at der var visse dage, der var særligt uheldige? Ifølge hans beregninger skulle det godt nok først være om to dage, altså den 6. oktober, men min "uheldige dag" kom lidt for tidligt. Og den smittede af på min rare mand, der hele dagen har revet sig i håret og slået hovedet ned i bordet...

Sidste skud på stammen var, at vores trådløse forbindelse brændte sammen. Så nu sidder jeg nede i kælderen med en ultrakort ledning og skriver dette her - det bliver altså ikke til meget blogning på den måde...

Jeg tror, at jeg går tidligt i seng... ;-(

Fredfyldt søndag

Historien om de to dinosaurer (læs: nymfeparakitter) endte, som den skulle. De gik dog IKKE ind i buret frivilligt, og på et tidspunkt mistede jeg tålmodigheden. Men for ikke at stresse de to fjertotter for meget, fik de lov til at flyve en god lang (trættende) tur - og det var vældig hyg'ligt, synes de! Der blev fulgt interesseret med på computerskærmen, og der blev drukket lidt kaffe og spist lidt banan...

Bagefter kom "damen med tørklædet" og fik dem let og elegant ind i buret. Udmatningsteknik er altid godt! Og da de små kræ fandt ud af, at det nye bur bugnede af alskens lækkerier, var det jo alligevel ikke så galt...

Så freden er faldet over familien, og i dag har vi fotograferet varer fra butikken til et nyhedsbrev, som vi ellers – beklageligvis – ikke udsender særlig tit. Men nu er det på vej… og det kan også blive sendt til dig, hvis du melder dig til forneden på siden her.

Forandringsparathed

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke altid er vild med forandringer. Men det er jeg åbenbart ikke ene om, for i dag har vi indrettet et nyt, fint og meget stort bur til nymfeparakitterne Frederik og Strit. Der er opsat dejlige, tykke naturpinde fra æble- og blommetræ, så de små kløer har noget at gribe fat i. Der er fyldt masser af mad og vand i skåle og sat adskillige tillokkende kolber og frøstænger op.

Prøv at få to nymfeparakitter over i et andet bur! Frivilligt! Det driver min manglende tålmodighed til vanvid! Det gamle bur er tømt for mad for at lokke dem over i det nye – men næh nej, ikke tale om! Det dér nye bur – det ser godt nok farligt ud!!

HELE eftermiddagen har jeg hørt på de to små dinosaurer, der har været højlydt misfornøjede over den omvendte sultestrejke. De har pippet fortvivlet, mens de så på alle lækkerierne, de har hamret arrigt på tremmerne i det gamle bur og nu fistrer de op og ned, ud og ind, mens de prøver at finde et glemt frø eller to.

Det varer ikke længe, små venner. Så kommer damen med tørklædet. (Små nymfeparakitter bider nemlig noget så h…….).

Forhåbentlig vil jeg være i stand til at skrive et indlæg igen i morgen... ;-)