tirsdag den 16. november 2010
mandag den 15. november 2010
Nyt ANGLOFILIA magasin
I dag udkom det nye ANGLOFILIA vinter-magasin, så den har stået på pakning og kørsel og posthus og alt det, der hører sig til.
NU er jeg træt! Jeg mangler bare de sidste "håndleveringer", som er magasiner til dem, der bor lige i nærheden.
Hvor er man heldig, at man har en fastboende mor, der kan stå for maden i dag... ;-)
søndag den 14. november 2010
En hyggelig lørdag
I går var jeg til mit andet blogtræf, og det var lige så super hyggeligt som det første. Denne gang var det Jens, der stod for det meget vellykkede arrangement, hvor jeg for første gang i mit liv skulle smage sushi. Men det var grøn Sushi, så ikke noget med rå fisk her – og grøn sushi smager vældig godt! At det så skulle spises med pinde var en detalje, jeg ikke lige havde tænkt over, men det fik faktisk fint på min egen hjemmestrikkede facon…
Vi sluttede af med en ”nightcap” på Centralhjørnet – et spøjst sted, der ikke kan have ændret sig meget det sidste halve århundrede. Og aldrig har jeg set så meget julepynt samlet på ét sted! ;-)
Tak for i går til Annette, Madame, Annemarie, Uffe, Kisser, Leif, Ditte, Donald, Catarina, Trine Louise, Brit og Susling. Jeg glæder mig allerede til næste blogtræf…
![]() |
| http://www.greensushi.dk/ |

lørdag den 13. november 2010
Husk at lave ingenting
![]() |
| Selv flittige bier har brug for pauser... |
Hvis man gerne vil være kreativ, er det vigtigt at have dage, hvor man absolut ikke foretager sig noget fornuftigt.
Sådan én dag havde jeg i går. Det var alt for længe siden, og lige pludselig havde jeg altså behov for sådan en sofadag. En dag med tæppe om benene, varm kaffe og et par blade. Og så ellers bare tankeflugt med et hvil ind i mellem.
Puskis elsker den slags hyggestunder, så hun lå som en aflang kile mellem sofaryggen og mig og bare nød det. Mens jeg fraværende nussede hende i nakken, poppede ideerne op som popkorn i en varm gryde. POP. Nå ja, selvfølgelig. POP, orv ja, det skal jeg huske. POP, POP, POP.
Hvis man hele tiden piler rundt og fylder hjernen med praktiske gøremål og ting, der skal huskes, så er der sjældent overskud til kreative tanker. De kommer helst, når der er stilstand.
Meget heldigt, egentlig… ;-)
onsdag den 10. november 2010
HIMMELSK
Det er onsdag, og så er det tid til Petunias himmel-leg.
Kan I huske, da det var maj måned og guldregnen blomstrede?
Jeg husker i hvert fald tydeligt denne dag, hvor vi kørte en skøn tur i et skønt område i det midterste af England. Himlen var så blå, så blå - og solen strålede om kap med guldregnen her...
Du kan se andre himmelske bidrag her...
tirsdag den 9. november 2010
Må man be' om en smule pli...
En af velsignelserne ved at have huset til salg er, at man hele tiden skal holde pænt og ordentligt. Og når man har et stort hus, så er der i sagens natur meget at holde rent – så det kan man da godt bruge en del tid på.
Så er der noget at sige til, at man bliver lettere forbandet, når man nu for tredje gang lige præcis når at sætte støvsugeren væk, før telefonen ringer med et afbud? Kunne man for h…… katten ikke have været så velopdragen at ringe afbud tidligere, hvis man alligevel ikke er interesseret?
Ikke at det sandelig gør noget, for man tager da bare en dyb indånding og bruger tiden til noget andet fornuftigt. Som at samle to nye fine reoler til butikken, så der er plads til julevarerne… :-)
Men alligevel! Altså!

mandag den 8. november 2010
Lykke er...
Når Puskis kommer og lægger sig til rette i min venstre arm ved sengetid. Inden længe lyder en stille snorken fra kattepigen, og når jeg har lagt bogen fra mig og forsigtigt kantet mig længere ned i sengen, får jeg lov til at hvile hovedet mod hendes varme ryg.
Hun dufter rent og dejligt af kattepels og teddybjørn og alt muligt godt; og hun sukker tilfreds, mens hun borer sit lille hoved ind i min hånd.
Sådan ligger hun det meste af natten – kun afbrudt af små pauser, hvor hun lige lister ud og drikker lidt vand og spiser en bid eller to. Fem minutter efter er den lille varmedunk på plads igen….

søndag den 7. november 2010
I bedring
Jeg er SÅ træt af lakridser og søde halstabletter, men uden dem har jeg lydt som en gøende søløve. En hel del nætter har jeg sovet nede i stuen for ikke at holde min rare mand vågen, men det gik til gengæld fint med at holde mig selv vågen.
Men, hurra, nu er halsondet på retur, og vi har haft en nogenlunde afslappet weekend. Vi er endda ved at få styr på papkasserne og få orden på huset, der igen så småt ligner noget, man kan være bekendt at have til salg.

Abonner på:
Opslag (Atom)